To unge mænd drager i "Nilaus under isen" på eventyr ude i den store forunderlige verden - det bliver ganske anderledes end, de havde forestillet sig!
Hanne Marie Svendsen, du har ofte rejsen og "opbrudet (fra det kendte)" som tema/omdrejningspunkt - hvorfor?
Opbrud fra dagligdagen er jo udgangspunkt for både eventyrromaner og udviklingsromaner, og "Nilaus under Isen" er begge dele.
Man kan næsten tale om en klassisk formel for komposition: Hjemme-Ude-Hjem. Den formel er f. eks. brugt i "Rejsen med Emma" (1996), hvor den kvindelige hovedperson kommer på en lang sørejse og involveres i sydamerikansk politik, før hun vælger at tage tilbage til den kæreste, hun er flygtet fra.
Efter sine vilde eventyr på Antarktis kommer Nilaus ikke hjem i bogstavelig forstand, men man kan sige, at han kommer hjem til sig selv, lærer at forstå sig selv og sine muligheder i tilværelsen bedre.
Men i den lille roman "Kaila på Fyret" vender Kaila tilbage til hverdagen efter sine oplevelser i et fantastisk drømmeunivers, hvor hun konfronteres med både Gud og djævel.
"Mathildes drømmebog", Guldkuglen" og nu senest "Nilaus under isen" - poetiske titler! Magi, drømme, sagn og myte er noget af dét, man umiddelbart forbinder med dine bøger - kan du forklare hvorfor, dit udgangspunkt ligger her?
Jeg vil først sige noget om titlerne.
Det er væsentligt for mig, at de har en god rytme, og at vokalerne musikalsk er stemt efter hinanden. Det har betydning for indføringen i romanens univers, og titlerne skal forberede læseren på noget, der ikke er realistisk i normal forstand.
Da jeg var barn fik jeg fortalt mange historier, som tog udgangspunkt i eventyr, myter og sagn. De fyldte mig med undren og glæde over, at verden er så rig. Jeg har prøvet at formulere det på bagsiden af den børnebog, som hedder "Den røde Sten": Det er vigtigt at fortælle historier. Verden er vores eventyr, og når vi sætter den ind i en historie, er vi med til at overvinde angsten.
Allerede dengang var jeg en heftig drømmer, og siden har jeg altid haft bog og blyant på mit natbord, så jeg kunne skrive mine drømme op. Det er en idé, som jeg gerne vil give videre.
Somme tider er drømmene de rene B-film, men til andre tider giver de klare signaler fra underbevidstheden og fortæller noget, man ikke har været bevidst om. I drømmene ophæves de forestillinger om tid og rum, som vi ellers er vant til at opfatte som urokkelige kendsgerninger. Det får én til at tænke over, hvordan vi er begrænsede af det sanseapparat, naturen har udstyret os med.
I "Under Solen" ser hovedpersonen i en drøm ned over hele sit liv, der har vristet sig ud af tiden og ligger bredt ud foran hende. Og "Guldkuglen" begynder med at en kvinde flyver af sted fra jorden i et højt træ. Sådan havde jeg drømt om min døde mormor.
Hvordan spiller myte og realisme sammen - i dine bøger og real life?
Hvis læseren skal lokkes med på opdagelsesrejse i en sær og ukendt verden, er det vigtigt, at mange detaljer stemmer overens med en virkelighed, vi kan genkende, og som er historisk korrekt. Derfor laver jeg også en del reseach, før jeg begynder at skrive, men jeg lægger researchmaterialet langt væk, når jeg først er inde i romanens univers.
Med hensyn til mit eget liv, så bilder jeg mig ind, at jeg er et uhyre rationelt og fornuftigt væsen, men når jeg skriver, er jeg i en anden verden.
Men dine fortællinger er også skæbnesvangre naturkræfter - kolde egne som Grønland og Antarktis - hvad bruger du lokaliteter til?
Vi har gennem tiden brutalt udbyttet naturen, og det har fået katastrofale følger, fordi vi glemte, at vi selv er en del af den. Det forsøgte jeg bl. a. at skildre i "Guldkuglen", hvor naturen slår tilbage, og jorden lægges øde.
Mellem fjeldene og isbjergene i "Unn fra Stjernestene" og i "Nilaus under isen", føler mennesker sig virkelig som fnug i det store univers og fyldes med ærefrygt.
Du benytter dig ofte af en historisk setting - hvilke muligheder/begrænsninger giver det dig som forfatter?
Først og fremmest gælder det om at finde et sprog, der ikke forråder den historiske virkelighed, men samtidig virker nutidigt, upåfaldende. Der er ikke den store forskel på mennesker dengang og nu.
I "Unn fra Stjernestene", der foregår i Grønland omkring 1360, er livet også opfyldt af kærlighed, lykkelig og ulykkelig, politiske intriger, kamp for kvinders ligeberettigelse og angsten for de fremmede, altsammen problemer, vi kan genkende i nutiden. Det historiske kan være en god ramme for en fortælling også om de eksistentielle og politiske spørgsmål, der er relevante for os den dag i dag.
Du "maler" med sproget ....?
Det er nu engang mit arbejdsmateriale. Det skal smeltes ned og hamres ud, indtil det finder sin rigtige form. Man må være på vagt over for fraserne og det letkøbte. Selv skriver jeg altid først i hånden for at kunne mærke ordene i mine fingerspidser, det løber for let, hvis jeg starter på computeren.
Og hver sætning må siges højt, så den kan finde sin rigtige rytme. Det er hårdt arbejde – og et dejligt arbejde, når man pludselig mærker, at nu lykkes det.
Hvordan vil du selv karakterisere dit forfatterskab ... og hvad vil du læseren?
Det er et svært spørgsmål.
Jeg er blevet kaldt magisk realist og holder rigtig meget af de store sydamerikanske forfattere. Men min form for magisk realisme er nok en særlig dansk udgave.
Jeg har vist altid gået mine egne sære veje og må skrive, fordi jeg synes, det er det eneste, jeg rigtig kan: Hver roman finder sit eget sprog og sin egen stil, mens man tager på opdagelse i nye egne af sig selv og tilværelsen og prøver at fortælle gode historier. Og bagefter håber man så på, at resultatet bliver en meddelelse, en slags brev sendt ud i verden; måske når det frem til ukendte venner.
Som forfatteren Peter Bichsel siger: "Historier fortæller ikke sandheden, de fortæller om sandhedens muligheder. Og så længe der fortælles historier, er der stadigvæk muligheder."
Kommentarer