Merete Pryds Helle er kendt for at eksperimentere med de litterære formater. Hendes store folkelige gennembrud kom med slægtsromanen ’Folkets skønhed’, hvis efterfølgere forsat udfolder udviklingen i individ, slægt og samfund på poetisk vis.
Med storhittet Folkets skønhed (2016), der vandt De Gyldne Laurbær, rykkede Merete Pryds Helle ind i Danmarks historie med fortællingen om Marie og hendes hårde opvækst på Langeland i 1930’erne op igennem 40’ernes og 50’ernes København som hjemmegående husmor. Historien fortsætter i Vi kunne alt (2018) med nabopigen Merles opvækst i 70’erne, og de to romaner giver et indblik i landets samfundsudvikling samtidig med at kaste lys på de misbrugte personer i Danmarkshistorien, som gik under radaren i lyset af 60’ernes højkonjunktur.
I 2022 udkom tredje og selvstændige bind i serien med Det vågne hjerte om 1980’ernes kvindebevægelse og den gryende computerteknologi. Her møder man Lis, Merles aktivistiske faster, som også optrådte i ’Vi kunne alt’. Heri følges Lis’ kamp for at gøre det rigtige, og efterhånden forstå sig selv og sin egen krop. Serien spænder dermed over perioden fra Langelands husmødre i 30'erne og via 70'ernes nye forstadsliv, og frem til rødstrømpebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen i sommeren 1984.
Siden sin forfatterdebut i 1990, ’Imod en anden ro’, har Merete Pryds Helle skrevet indenfor flere forskellige genrer og eksperimenteret med litterære formater og skubbet grænserne for, hvordan vi opfatter litteratur. Hun har bl.a. skrevet Danmarks første sms-roman ‘Jeg tror jeg elsker dig’ fra 2008, hvor læseren modtager en række sms’er, der er en dialog mellem to unge mennesker, der har mødt hinanden til en fest. Ligeledes har hun skrevet Danmarks første iPad-roman ‘Begravelsen’ (2011) under sit forfatterpseudonym Liv Mørk. Med Oh, Romeo (2006) omskrev hun William Shakespeares romantiske tragedie til en samtidsroman i dansk realistisk kontekst. Merete Pryds Helle spænder således bredt i sit forfatterskab.
Pryds Helle fik for alvor sit gennembrud med ’Fiske i livets flod’ (2000), men havde da allerede udgivet Vandpest (1993), som også er særdeles nævneværdig ift. hendes litterære udbredelse, og hvor den eksperimentelle stil allerede kan tydes. ’Vandpest’ tematiserer menneskets forhold til naturen og er på mange måder et tidligt eksempel på klimalitteratur, som senere har etableret sig som en vigtig litterær tendens. Ligesom romanen ’Fiske i livets flod’ trækker ’Vandpest’ tråde mellem mennesker og bruger sprogets kompleksitet til at udforske forskellige filosofiske dimensioner i henhold til menneskets eksistens. Klimasporet genoptages også i ungdomsromanen Mælkebøtteblod fra 2022, som er en smuk vemodig bog om unges klimaangst.
Foruden at undersøge sprogets magt og menneskets psykologi behandler Merete Pryds Helle også den nutidige virkelighed i lyset af den historiske. Det ses blandt andet i Solsiden (2001), som behandler Egyptens mytologiske dødsrige, og Hej menneske (2009) om en arkæologstuderendes fascination af kvindeliv i stenalderen.
I 2019 udkom Merete Pryds Helles roman Nora, der er en gendigtning af Henrik Ibsens Et dukkehjem. Den er blevet til på baggrund af en henvendelse fra forlaget Rosinante, der i samarbejde med det svenske forlag Natur & Kultur og det norske forlag Oktober skabte projektet "Ibsen NOR". Projektet gik ud på at en dansk, en svensk og en norsk forfatter hver især gendigtede et af Henrik Ibsens værker. Det danske bidrag blev Merete Pryds Helles ‘Nora’, der beskæftiger sig med karakteren Nora Helmer og hendes synsvinkel fra hun er en ung pige fyldt med ønsker og drømme, til hun er blevet gift, har fået børn og i desperation løber hjemmefra uden børnene.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag. Portrættet opdateres løbende af redaktionen.
Foto: Thomas A.
