Bog

Lille Lucifer

Af (
1996
)

Analyse

Haller, Bent - Lille Lucifer

24.maj.02

Man skal ikke lade sig narre af titlen. Bent Hallers roman Lille Lucifer er ikke en lille bog; den er stor i alle ordets betydninger.

Man skal ikke lade sig narre af titlen: Lille Lucifer er ikke en lille bog; den er stor i alle ordets betydninger. Der er tale om en moppedreng på 844 sider, og det skal der også til, når man betænker undertitlen: ”Historien om Ludvigs fantastiske rejse gennem Danmark”. Bent Hallers bog kan ikke bestemmes entydigt som genre. Den er en monstrøs blanding af fantastisk litteratur, eventyrroman, allegorisk fabel og den er både for børn og voksne. Til sammenligning kan man tænke på Niels Holgersens forunderlige rejse af Selma Lagerlöf eller Michael Endes Den uendelige historie.

Ludvig er en dreng på ti år, en dreng med fut i, som får kælenavnet ’lille Lucifer’. Man husker, at Lucifer også er det bibelske navn for Satan, den mistænkelige lysets engel, som blev smidt ud af Paradis, da han gjorde oprør mod at lægge menneskeheden i mørke. Sammen med veninden Liv turer Lucifer rundt i Danmark, rejser rundt i forskellige historiske perioder med det formål at redde danskerne fra formørkelsen, dvs. Den Onde selv. Med sådan et navn må det jo gå galt. Ludvig, der altså har en rem af huden, udvikler efterhånden træk, der umiskendeligt ligner dem vi finder hos djævelen: horn og ansatsen til sorte englevinger. Men så er der heldigvis Liv og kærligheden, som overvinder alt så vi får den slutning, eventyret kræver.

Inden vi når så langt, har vi været landet rundt fra Skagen til grænsen, via Fyn til Rådhuspladsen, over Sjælland og Samsø og atter retur fra Mols til Skagen. Undervejs møder vi et hav af kendte danskere: Prins Amled, Harald Blåtand, Troels Kløvedal og Prins Joachim, som alle involveres i kampen mod ondskaben. Det gælder også for Thit Jensen, Gøngehøvdingen, Tordenskjold, Willemoes, Leonora Christine, H.C.Andersen, Michael Laudrup og mange, mange flere.

Det er en overdådig historie. Et overbud af vildt fabulerende syner og visioner på kanten af det sandsynlige, lige velegnet til højtlæsning, ferie- og camping- og billæsning – eller hvis man er sej – marathonlæsning fra første kapitel ”…eller historien om hvordan alting er nødt til at begynde for at kunne komme ordentligt i gang…” til kapitel 54 ”…eller historien om hvordan en lykkelig slutning ikke behøver at være en løgn…”.

Adjunkt Anne Borup

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

81.67
Mangfoldighedens veje: temaer og tendenser i 90’ernes danske børne- og ungdomslitteratur / redigeret af Anne Mørch-Hansen. – Høst, 1997.
(heri s. 11-23: Merete Møller Olesen: 90'ernes store fortælling: fortiden i fremtidens tjeneste; s. 24-39: Herdis Toft: Rejsen i forskelligartede ligheder - labyrintiske fængsler & længsler)
Især s. 16-17 og s. 36-37 om Lille Lucifer

99.4 Haller, Bent
Eiler Jensen: Bent Haller – et forfatterskabsportræt: forfatter eller fortæller?. – Pædagogisk Central, 2001.
(heri s. 43–47: Lille Lucifer, s. 45–47: anmeldelse af bogen fra Ekstra Bladet)
For folkeskolen.

99.4 Haller, Bent
Beth Juncker: Ordet og stenen: linier i Bent Hallers forfatterskab. – Høst, 2001, 251 sider.
(heri s. 200-202).
Om Lille Lucifer

Artikler i tidsskrifter

81.01
Årboka: litteratur for barn og unge / redaktörar: Per Olav Kaldestad og Karin Beate Vold. – Norsk Barnebokinstitutt.
(heri 1998, s. 96-99: Herdis Toft: Krønikeskriveren Bent Haller).
Om Neondrengens profet, Brage Kongesøns saga, og Lille Lucifer.

Artikler i aviser

Politiken
(heri 10/6 1996: Carsten Andersen: Jeg har mange historier at fortælle)
Interview med Bent Haller i anledning af udgivelsen af Lille Lucifer.

Anmeldelser i tidsskrifter

37.36305
Folkeskolen. - Danmarks Lærerforening
(heri 1996, nr. 42, s. 34-35: Per Birkebæk Lille Lucifer)

81.01
Bum: børne og ungdoms-litteratur magasinet
(heri 1996, nr. 3/4, s. 76-79: Merete Møller Olesen: Eventyret om ”noget”)

81.1705
Litteraturmagasinet Standart
(heri 1996, nr. 4, s. 18: Maria Sjøqvist: Glade dage for bogorme: fuldvoksen roman fra Bent Haller)

Anmeldelser i aviser

31/5 1996 Damian Arguimbau i Weekendavisen
5/6 1996 Lars Handesten i Berlingske tidende
5/6 1996 Niels Højlund i Ekstra Bladet
5/6 1996 Steffen Larsen i Det fri Aktuelt
5/6 1996 Merete Møller Olesen i Information
5/6 1996 Søren Vinterberg i Politiken
7/6 1996 Claus Grymer i Kristeligt dagblad
12/4 1997 Søren Kassebeer i Berlingske tidende

Generelt om forfatteren

 
Bøger

99.4 Haller, Bent
Eiler Jensen: Bent Haller – et forfatterskabsportræt: forfatter eller fortæller?. – Pædagogisk Central, 2001, 50 sider.
For folkeskolen.
Om Bent Hallers forfatterskab med en gennemgang af bla. romanerne Silke, Halte Idla og Neondrengens profeti.

99.4 Haller, Bent
Beth Juncker: Ordet og stenen: linier i Bent Hallers forfatterskab. – Høst, 2001, 251 sider.
En personligt formidlet forfatterskabsanalyse, der trækker linier på tværs af Bent Hallers børne- og voksenbøger. Der sættes fokus på genkommende tematikker, der vendes og drejes i de mange udtryksformer, genrer og kunstarter, som forfatteren arbejder i.

Afsnit i bøger

81.01
Årbog for børnelitteratur / redigeret af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich. – Høst, 1998.
(heri s. 49–55: Henning Mørch Sørensen: Bent Haller – håbets runerister).

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(kun i 1 udg. s. 182:  Knud Bjarne Gjesing: Bent Haller).

81.66
Kraftværker: 18 nordjyske forfattere. - Nordjyske Medier, 2011.
(heri s. 135-146: Claus Smidstrup: Frederikshavneren, der skrev sig ud af sin boble).
 
81.67
Drøm, digt og virkelighed: samtaler med 15 danske børnebogsforfattere / interviews: Ulla Kofod-Olsen. – Høst, 1986.
(heri s. 77–86: Når naboens fliser slår revner: Bent Haller).

81.67
Steffen Larsen: Vilde veje. – Høst, 1995.
(heri s. 131–145: Hvad for en hånd vil du ha’?).

81.67
Weinreich, Torben: Forfattere i nyere dansk børnelitteratur. - Høst & Søn, 2011.
(heri s. 9-87 om Bent Haller)´.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen. – Rosinante, 2001. – 2 bind
( i Biografier, s. 154-155: Ove Kreisberg: Bent Haller)


Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. -  Danmarks Biblioteksforening ; Det kongelige Bibliotek ; Danmarks BIblioteksskole.
(heri 1998, nr. 4, s. 28-32: Peter Michael Lauritzen: Giv fortælleren en øl!)
Om forfatterskabet.

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening ; Det kongelige Biblotek ; Danmarks Biblioteksskole.
(heri 2002, nr. 3, s. 8-11: Beth Juncker: Postmodernitet og myte i Bent Hallers forfatterskab).
Kort analytisk oversigt over forfatterskabet.

37.13605
Børn & bøger: tidsskrift for børne- og ungdomskultur. - Danmarks Skolebiblioteksforening
(heri 1995, nr. 2, s. 25-29: Steffen Larsen: Han er måske en trold?: En snak med forfatteren, maleren og stenhuggeren Bent Haller om næsten alt. Ikke mindst virkeligheden.)

81.01
Bum: børne og ungdoms-litteratur magasinet
(heri 2000, nr. 1/2, s. 36-38: Beth Juncker: At skrive verden om: et portræt af Bent Haller og hans forfatterskab)
I anledning af at forfatteren har modtaget Nordisk Børnebogspris.

81.01
Plys : årbog for børne- og ungdomslitteratur
(heri 1993, nr. 7, s. 63-73: Hans Henrik Møller: Rejsen til virkeligheden: Om Bent Hallers børne- og ungdomsbøger).
En analyse af Bent Haller's forfatterskab, med særligt henblik på romanerne: Katamaranen, Man smider da ikke børn i skraldespanden, En grøn plet i himlen, Forbudt for børn og Hjertebogen.

81.01
Årbog for børnelitteratur / redigeret af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich. – Høst.
(heri 1998, s. 49–55: Henning Mørch Sørensen: Bent Haller – håbets runerister).

81.01
Årboka: litteratur for barn og unge / redaktörar: Per Olav Kaldestad og Karin Beate Vold. – Norsk Barnebokinstitutt.
(heri 1998, s. 93-100: Herdis Toft: Bent Haller – en dansk forfatter og storyteller).
Introduktion til forfatterskabet.

Artikler i aviser

Information
(heri 21/5 2009: Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud)
Portræt af Bent Haller

Jyllands-posten
(heri 1/6 1996: Poul Nordhagen: Haller i børnenes verden)
I anledning af forfatterens 50 års fødselsdag.

Jyllands-posten
(heri 28/8 1999: Lise Johnsen: Udsigt til indsigt)
Interview med Bent Haller om hans livssyn og etik.

Politiken
(heri 27/11 2005: Carsten Andersen: Jeg er sgu ikke pædagog - jeg er digter).
Interview med Bent Haller.  

Weekendavisen
(heri 28/9 2001, Bøger s. 8-9: Synne Rifbjerg: Virkeligheden censureret
Interview i anledning af forfatterens 25 års forfatterjubilæum.

Links

Forfatterweb
For voksne.
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Forfatterweb
For børn & unge.
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

 

Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne

 

 

Bogdetaljer

Forlag
Høst
Faustnummer
21321427
ISBN
9788714193904
Antal sider
843

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer