Bog

Udslettelse

Af (
2018
)

Anmeldelse

Udslettelse af Jeff Vandermeer

31 maj.18

Det er alt det, øjet ikke umiddelbart ser, der pirker til fantasien og vækker gruen i Jeff Vandermeers øko-thriller om det mystiske Område X.

Forfatteren forstår at indfange det uforklarlige og mystiske, så det kribler i huden. Første del i Southern Reach trilogien er en ubeskrivelig blanding af detektivhistorie, sci-fi og thriller med skjulte dagsordner, krybende uhygge og mærkelige hændelser.

Fire kvinder er udvalgt til en hemmelig ekspedition, der skal kortlægge og udforske Område X, hvor et mystisk fænomen er i fuld gang med at opsluge og indtage det geografiske område bid for bid. Lige fra starten af ekspeditionen begynder virkeligheden at smuldre, og snart er spørgsmålet, om det er området eller kvinderne selv, der er den værste fjende.

Romanen falder i undergenren new weird, som Vandermeer var med at definere. Genren dækker over fortællinger, der sammenkobler små elementer fra fantasy med den realistiske civilisation på en højest foruroligende måde med uforløste spørgsmål og uforklarlige afslutninger. H. P. Lovecraft siges at være én af inspirationskilderne.

Og der foregår virkelig mange uforklarlige og foruroligende hændelser i ’Udslettelse’, som meget hurtigt blev filmatiseret på Netflix. Det er bestemt ikke fortællestilen, som får gåsehuden til at rejse sig, for egentlig er handlingsforløbet sagligt berettende, tenderende til det kedelige. Det er lige præcist alt det, øjet ikke ser, men som foregår ude i øjenkrogen, og om hjernen nægter at forstå, der vækker uroen og får læseren til at rutsje rundt på stolen af elektrisk spænding, fordi nerverne står på højkant.

Hvis man går ind i bogen på denne forudsætning, vil man elske den. Forventer man derimod højspændt action og vild jagt gennem junglen, bliver man skuffet. Så bør man i stedet se filmen, som netop opfylder disse kriterier, og faktisk gør det rigtig godt.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Oversætter
Poul Bratbjerg Hansen
Faustnummer
53886361
ISBN
9788763855860
Antal sider
220

Tema

Tema

Klimalitteratur

Litteraturen udstiller de fatale konsekvenser af menneskelige handlinger og udgør samtidig en fiktiv legeplads med et indbygget refleksionsrum.
Læs mere

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer