Fantasy - fra Tolkien til romantasy

Efter en periode med autofiktion og realisme i fokus er verden igen klar til drager og elverfolk. 

I mange år blev fantasy næsten udelukkende defineret ud fra J.R.R. Tolkiens ikoniske trilogi Ringenes herre, der står som et hovedværk for genren med sin massive world-building, der inkluderer et formfuldendt sprog. Alligevel synes genren at have fået prædikatet ”ungdomsagtig” til trods for, at den har opnået bredere appel med årene, som det sås med Vølvens vej: Snehild, der var den første fantasybog, der vandt DR Romanprisen. Den mere omfavnende betegnelse spekulativ fiktion har også formået at åbne fantasygenren, så den til tider også anmeldes i dagbladene.

Fantasygenren er dog stadig præget af de fordomme, som bl.a. ”Twilight”-serien med sin bragende succes og dertil hvinende teenagepiger blot forstærkede, selvom genren nogle år senere opnåede stor popularitet med tv-serierne ”Game of Thrones” og ”The Witcher”, der skubbede til anerkendelsen af genren og forståelsen af, hvem fantasylæserne er.

Jacob Holm Krogsøe, projektleder v. Fantasyfestivalen og biblioteksformidler v. Esbjerg Kommunes Biblioteker, udfolder i artiklen Fantasy er meget mere end eskapisme for børn og unge fantasygenrens historie og dens placering i dag med genrebetegnelser som high fantasy, urban fantasy og romantasy.

Fantasygenren kan være svær helt at holde styr på, fordi den indeholder så mange forgreninger, der tit blandes på kryds og tværs, men det forbliver relevant at beskæftige sig med genren. Det mytiske, som mange fantasybøger trækker fra, er grundstenene til vores kulturarv og dermed forståelsen af vores historie, samfund og os som mennesker. Selvom fantasyverdenen virker fjerntliggende med overnaturlige væsner, dystopiske samfund og en ofte unuanceret fremstilling af det gode og det onde, formår genren at placere sig som et spejl på vores tid, vores samfund og vores menneskelige gøren. Fantasy åbner derfor for en fremmed verden og kaster et nyt lys på vores egen.