Bog

Maurerens sidste suk

Af (
1995
)

Anmeldelse

Maurerens sidste Suk

Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie i Bombai, Gudinden Mumbais aldrig sovende by. Før, under og efter Imperietiden - hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen.

Salman Rushdie er en formidabel ordjonglør. Han udsender et virvar af scenarier, som svæver i rummet, vikler sig ind i hinanden og lander i intrikate mønstre - uden løse ender. Ordfyrværkeri!

Personkarakterer og dramaer er af Shakespeareske dimensioner! Spækket med visdomsord:

"... hvis sandheden om vores eksistens er, at der findes så mange skjulte sandheder bag Maya-slør af uvidenhed og indbildning, hvorfor da ikke Himmel og Helvede?
Hvorfor ikke Gud og Djævelen og hele den forband
et-velsignede badulje?
Hvis der er så mange åbenbaringer til, hvorfor så ikke en Åbenbaring? - Ja tak.
Det er ikke det rette øjeblik at diskutere teologi.
De emner, der står på dagsordenen, er terrorisme og et hemmeligt kernevåben."

(side 324)

Romanens gennemgående handlingstema er den eneste søns dramatiske forhold til sin diva-mor. At sønnens liv går dobbelt så hurtigt som andres er et mærkbart stress, som nok hænger sammen med, at bogen er skrevet under fatwaen. I sin også anbefalelsesværdige selvbiografi fortæller Salman Rushdie om tilblivelsen.

Salman Rushdies værker kræver tid og fordybelse, og de kan læses igen og igen med nyt udbytte hver gang!
En vedvarende ordskat - og kilde til eksistentille overvejelser...

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
21101893
ISBN
9788700220881
Antal sider
422

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer