Bog

Andre farver: essays og en fortælling

Af (
2009
)

Anmeldelse

Andre farver: essays og en fortælling af Orhan Pamuk

Herhjemme er Orhan Pamuk nok mest kendt for sine romaner og for “Istanbul”, der sammenfletter forfatterens egne erindringer med Istanbuls historie.

Pamuk har dog også essaysamlingen “Andre farver” på samvittigheden, og det er en bog der er udmærket at læse hvis man gerne vil uddybe sit kendskab til forfatteren som menneske.

“Andre farver” består af en lang række essays, hvor Pamuk bl.a. fortæller om sin far, om fænomenet at være lykkelig (hvad betyder det at være lykkelig?), om Pamuk´s eget forfatterskab; herunder hvordan det føles når man har fået en skriveblokering og tror man aldrig mere kan skrive en ny bog, forskellige rejser i Europa hvor forfatteren lærer om sin egen identitet, hvordan det føles når et massivt jordskælv hærger Istanbul og ødelægger dele af den by, som trods alt betyder meget for Pamuk og om de litterære værker, der har haft (og stadig har betydning) for Pamuk, bl.a. “Brødrende Karamazov”.

“Andre farver” indeholder mange velformulerede og velovervejede essays, der er spændende og tankevækkende.

Til gengæld kredser de mange essays også ofte om de samme emner. Det medfører, at der kan forekomme en del gentagelser i de forskellige essays, derfor opleves læsningen anden halvdel af bogen lidt som om man har set det hele før, og samlingen fremstår derfor noget langtrukken, hvilket sådan set er en skam eftersom Pamuk er en fremragende forfatter, der virkelig har noget på hjerte.

Jeg belønner “Andre farver” med en middel vurdering, det er en god og læseværdig bog, der dog ikke formår at hæve sig over gennemsnittet.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Tom Fagerland
Faustnummer
28008996
ISBN
978-87-02-05997-7
Antal sider
472

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer