Jakob Brønnum

”Sikke dog en fattig tid, vi lever i, har man hørt folk sige. Er der virkelig ikke et eneste menneske, som kan skrive om vor tid, ja, så er dannelsens ånd virkelig død hos os.” Sådan står der i forordet til Gregor af Tours ”Frankernes historie” fra cirka år 595.

Den strenge katolske kirke lukkede i år 529 den sidste filial af Platons akademi, og den antikke lærdomstradition, der på det tidspunkt var tusind år gammel, og som havde skabt en boglig tradition i hele Sydeuropa, var væk. Folk voksede op helt uden bøger og boglig lærdom omkring sig.

Det svenske krimimarked bugner med virkelig gode bøger, som bogmarkedet gør i det hele taget, men når en af kritikerne på landets store morgenavis, Dagens Nyheter, Lotta Olsson, går så vidt som til at lave en liste over de 100 bedste krimier, så er det med at spidse øren.

Det er klart, at ingen lister ville være ens, men denne her, er nu nok mere forskellig fra den, jeg ville lave, end godt er: http://www.dn.se/kultur-noje/det-har-ar-varldens-basta-deckare/

Brugerambassadør og forfatter Jakob Brønnum blogger om bøger, der fortæller os noget om livet, og dermed danner grundlag for den gode samtale.

For nogen tid siden faldt jeg over en boganmeldelse fra Information af den engelske udgave af den tidligere ærkebiskop Rowan Williams biografi af Dostojevskij, der er formentlig den største forfatter i verdenslitteraturen siden Shakespeare, hvis man da kan rangordne forfattere ligesom fodboldhold.

I disse dage udkommer tredje og sidste bind af Haruki Murakamis litterære mesterværk 1Q84. Jeg gik i stå efter det første par kapitler af 2. del, lige da den detektiv var dukket op, der minder påfaldende om Porfiry Petrovitj, detektiven i Dostojevskijs Forbrydelse og straf (også kaldet Rashkolnikov; 1866) . Ikke fordi bogen på nogen måde var ulæselig, men fordi nogle omstændigheder omkring den var ubærlige. Og alt dette stiller for mig nogle bestemte krav til resten af romanen, eller i hvert fald 3. del.

Forfatteren Jakob Brønnum skriver om årets modtager af Nobelprisen i litteratur, den, for de fleste danskere, ukendte Mo Yan.

Det lykkes næsten altid det svenske akademi at blive opfattet som uforudsigelig, når årets verdensmester i litteratur, Nobelprisvinderen, skal vælges. Til trods for, at årets vinder er ukendt i Danmark og endnu ikke oversat, var Mo Yan så sent som 25. september favorit på et af de store bookingfirmaers liste over mulige (og umulige) vindere. Så på en måde var det forudsigeligt denne gang. Det er også fortjent.

Brugerambassadør og forfatter Jakob Brønnum blogger om hvem der modtager årets nobelpris i litteratur.

Har forfatterne en stemme i offentligheden? Det debatteres ofte (måske endda oftere end noget forfatterne siger i samfundsdebatten). Forud for bogmessen i Göteborg i disse dage har den svenske forfatter Sven Lindquist et essay i Dagens Nyheter (22.09), hvor han konkluderer, at forfatterne er i og for sig dygtige nok til at tage sig en stemme i samfundsdebatten og måske endda til at give litteraturen den betydning, den kunne og burde have, de gør det bare ikke.