Blog
Bøgernes magi
”Sikke dog en fattig tid, vi lever i, har man hørt folk sige. Er der virkelig ikke et eneste menneske, som kan skrive om vor tid, ja, så er dannelsens ånd virkelig død hos os.” Sådan står der i forordet til Gregor af Tours ”Frankernes historie” fra cirka år 595.
Den strenge katolske kirke lukkede i år 529 den sidste filial af Platons akademi, og den antikke lærdomstradition, der på det tidspunkt var tusind år gammel, og som havde skabt en boglig tradition i hele Sydeuropa, var væk. Folk voksede op helt uden bøger og boglig lærdom omkring sig.
I 800-tallet var den gal igen, denne gang i England. De danske invasioner (!) havde været så hårde ved skolevæsenet, med afbrændinger og ødelæggelser, at Alfred den Store satte sig for at genopbygge den boglige kundskab fra grunden. Listen over de bøger, han fik oversat og for nogles vedkommende selv oversatte og fik kopieret af skrivere, rummer bøger, der stadig kan fås, f. eks. Boethius ”Filosofiens Trøst.”
Olaf Pedersen fortæller i den spændende bog om middelalderens litterære liv, ”Studium Generale – De europæiske universiteters tilblivelse” (Gyldendal 1979), hvordan munke oppe i 1200-tallet rejste sydover i det håb at finde bøger, de kunne tage med hjem til de nye klosterbiblioteker, der var under opbygning. Han beskriver deres glæde, når de kom hjem med 50 bøger.
Det var en helt anden situation end i senantikken, 1000 år før. Dengang var der adskillige anselige biblioteker i Middelhavssområdets storbyer. Biblioteket i Efesos i Tyrkiet, som mange turister har set ruinerne af, var bygget til at rumme 12.000 bogruller. Det menes, at biblioteket i Pergamon havde 200.000 bøger. I Rom var der tre offentlige biblioteker i kejsertiden omkring vor tidsregnings begyndelse.
Sansen for bøgernes betydning
Muligvis er vi på vej væk fra en kort periode i historien, hvor vi havde mistet sansen for bøgernes betydning, bøgernes magi. For omkring 30 år siden besluttede regeringen i forbindelse med forskellige løbende omlægninger, at statens tilskud til bibliotekerne skulle lægges ind under bloktilskuddet, altså den pose penge, som kommunerne får som helhed og selv skal bestemme over. To kommunesammenlægninger senere er stort set alle lokale biblioteker i landet væk. Vi taler om hundredevis af biblioteker. I år lukker fem mere, mens der åbner et enkelt. De bogbusser, der afløste dem, lever en utryg tilværelse og f. eks. Frederikshavn har måttet spare sin væk i år.
Eftersom brugen af bøger i skolerne ikke længere er det primære, betyder det ikke alene, der er i landområderne er folk, der vokser op stort set uden at møde bøger og boglig dannelse som modspil til deres fritidssysler ved computeren. De bøger, de møder optræder som en del af en pakke af skolekrav, der af mange bliver opfattet negativt. Nogle læser og har altid gjort det og vil altid gøre det, men den lille ekstra gruppe, der hvert år opdagede bøgernes magi ved at møde dem som en del af dagligdagen lokalt på biblioteket i de mindre provinsbyer, er væk. Ved den seneste kommunesammenlægning blev samtlige lokalbiblioteker på Salling lukket med et pennestrøg, fordi Skive kommune kun ville bruge penge på hovedbiblioteket. Det betyder også, at de mødepladser på neutral grund som foreninger, danskere og indvandrere, ældre mennesker og unge mennesker, havde, er borte. Åndehullet!
Hvad betyder det overhovedet at læse
Hvad betyder det overhovedet at læse? Kan man ikke få det samme ud af de store, flotte tv-serier, som man kan af en god roman? Absolut ikke. Læsning (og radiolytning) kan noget helt andet end tv og film. Det får vores egen fantasi til at danne billeder inde i knolden og det sætter en kreativ energi i gang, som ikke kan undervurderes. Selvfølgelig kan de færdigheder, man lærer sig gennem de intense computerspil og de kulturer, man ser billeder af gennem tv og film noget helt specielt. Men bøgernes magi har de ikke.
Vi skal derfor ikke se det som en overskudssituation, når bogmennesket, kulturminister Marianne Jelved, foreslår at dele 100.000 bøger ud gratis i kampagnen Danmark Læser. Det er en underskudssituation. Men der er grund til at glæde sig, for det kan blive starten på noget, der bliver til en overskudssituation. Måske kan det gentages og lidt flere bliver opmærksom på bogens magi, på menneskehedens store, fælles hukommelse. Hvad det vil sige at være menneske og medmenneske ligger først og fremmest i det skrevne ord, og først og fremmest i bøger og først og fremmest i bøger, der får lov at være nærværende i vores eget liv.
Læsning som hjælp mod psykisk sygdom
En af de store fonde, C. W. Obel, der støtter kunst og kultur og sociale formål, har netop annonceret et samarbejde med Natkirken i Københavns Domkirke, en lokal skriveskole og en læseforening, hvor man vil hjælpe psykisk syge gennem læsegrupper: ”Erfaringer fra danske og internationale forsøg med læsegrupper for psykisk syge viser, at deltagerne ikke alene oplever forbedret selvtillid og selvtilfredshed, men at også kognitive funktioner som koncentration, hukommelse og evnen til at fokusere forbedres.” (http://www.obel.com/nyheder/psykisk-syge-l%C3%A6ser-og-skriver-sig-til-…)
Så bliver det ikke meget smukkere. Men hvad kan man selv gøre? I flere år har jeg forsøgt at følge den regel kun at give bøger i gave. Man kan også gøre sig selv den tjeneste altid at låne en tilfældig bog, når man er på biblioteket, foruden det, man kom efter. Gøre brugen af bøger til en overskudssituation. Lade dem ligge og flyde. Bøgernes magi viser sig ikke uden videre, man bliver nødt til at være tålmodig, give det tid, hjælpe det på vej.
En af de mærkværdigste oplevelser, jeg nogensinde har haft, rent bogmæssigt, var da jeg stod i et antikvariat på Tagensvej i København og rodede i nogle gamle bøger og et ungt par kom ind og spurgte, om de kunne købe 8 meter bøger. Det kunne de godt. Men hvorfor ville de det? Fordi de havde fået en ny lejlighed, og de syntes der manglede noget langs den ene væg. Og sådan er det! Når man kommer ind i et rum, hvor der er bøger, bliver alting anderledes. Bøger skal ikke gemmes væk, de skal udstilles, så de kan få lov at stå og tale i munden på gæsterne. Og én selv.
Går det helt galt, eller har de endnu ikke fundet ud af at servere ordentlig kaffe på det lokale bibliotek, kan man tage på reparations-ferie på Gladstones Library i England, et helt gods, skabt af den kendte statsmand i Victoriatiden, hvor en samling på 250.000 bøger er det, man kommer der for. For at være sammen med bøger. (https://www.gladstoneslibrary.org/accommodation/sleeping-with-books)
”Sikke dog en fattig tid, vi lever i, har man hørt folk sige. Er der virkelig ikke et eneste menneske, som kan skrive om vor tid, ja, så er dannelsens ånd virkelig død hos os.” Sådan står der i forordet til Gregor af Tours ”Frankernes historie” fra cirka år 595.
Den strenge katolske kirke lukkede i år 529 den sidste filial af Platons akademi, og den antikke lærdomstradition, der på det tidspunkt var tusind år gammel, og som havde skabt en boglig tradition i hele Sydeuropa, var væk. Folk voksede op helt uden bøger og boglig lærdom omkring sig.
I 800-tallet var den gal igen, denne gang i England. De danske invasioner (!) havde været så hårde ved skolevæsenet, med afbrændinger og ødelæggelser, at Alfred den Store satte sig for at genopbygge den boglige kundskab fra grunden. Listen over de bøger, han fik oversat og for nogles vedkommende selv oversatte og fik kopieret af skrivere, rummer bøger, der stadig kan fås, f. eks. Boethius ”Filosofiens Trøst.”
Olaf Pedersen fortæller i den spændende bog om middelalderens litterære liv, ”Studium Generale – De europæiske universiteters tilblivelse” (Gyldendal 1979), hvordan munke oppe i 1200-tallet rejste sydover i det håb at finde bøger, de kunne tage med hjem til de nye klosterbiblioteker, der var under opbygning. Han beskriver deres glæde, når de kom hjem med 50 bøger.
Det var en helt anden situation end i senantikken, 1000 år før. Dengang var der adskillige anselige biblioteker i Middelhavssområdets storbyer. Biblioteket i Efesos i Tyrkiet, som mange turister har set ruinerne af, var bygget til at rumme 12.000 bogruller. Det menes, at biblioteket i Pergamon havde 200.000 bøger. I Rom var der tre offentlige biblioteker i kejsertiden omkring vor tidsregnings begyndelse.
Sansen for bøgernes betydning
Muligvis er vi på vej væk fra en kort periode i historien, hvor vi havde mistet sansen for bøgernes betydning, bøgernes magi. For omkring 30 år siden besluttede regeringen i forbindelse med forskellige løbende omlægninger, at statens tilskud til bibliotekerne skulle lægges ind under bloktilskuddet, altså den pose penge, som kommunerne får som helhed og selv skal bestemme over. To kommunesammenlægninger senere er stort set alle lokale biblioteker i landet væk. Vi taler om hundredevis af biblioteker. I år lukker fem mere, mens der åbner et enkelt. De bogbusser, der afløste dem, lever en utryg tilværelse og f. eks. Frederikshavn har måttet spare sin væk i år.
Eftersom brugen af bøger i skolerne ikke længere er det primære, betyder det ikke alene, der er i landområderne er folk, der vokser op stort set uden at møde bøger og boglig dannelse som modspil til deres fritidssysler ved computeren. De bøger, de møder optræder som en del af en pakke af skolekrav, der af mange bliver opfattet negativt. Nogle læser og har altid gjort det og vil altid gøre det, men den lille ekstra gruppe, der hvert år opdagede bøgernes magi ved at møde dem som en del af dagligdagen lokalt på biblioteket i de mindre provinsbyer, er væk. Ved den seneste kommunesammenlægning blev samtlige lokalbiblioteker på Salling lukket med et pennestrøg, fordi Skive kommune kun ville bruge penge på hovedbiblioteket. Det betyder også, at de mødepladser på neutral grund som foreninger, danskere og indvandrere, ældre mennesker og unge mennesker, havde, er borte. Åndehullet!
Hvad betyder det overhovedet at læse
Hvad betyder det overhovedet at læse? Kan man ikke få det samme ud af de store, flotte tv-serier, som man kan af en god roman? Absolut ikke. Læsning (og radiolytning) kan noget helt andet end tv og film. Det får vores egen fantasi til at danne billeder inde i knolden og det sætter en kreativ energi i gang, som ikke kan undervurderes. Selvfølgelig kan de færdigheder, man lærer sig gennem de intense computerspil og de kulturer, man ser billeder af gennem tv og film noget helt specielt. Men bøgernes magi har de ikke.
Vi skal derfor ikke se det som en overskudssituation, når bogmennesket, kulturminister Marianne Jelved, foreslår at dele 100.000 bøger ud gratis i kampagnen Danmark Læser. Det er en underskudssituation. Men der er grund til at glæde sig, for det kan blive starten på noget, der bliver til en overskudssituation. Måske kan det gentages og lidt flere bliver opmærksom på bogens magi, på menneskehedens store, fælles hukommelse. Hvad det vil sige at være menneske og medmenneske ligger først og fremmest i det skrevne ord, og først og fremmest i bøger og først og fremmest i bøger, der får lov at være nærværende i vores eget liv.
Læsning som hjælp mod psykisk sygdom
En af de store fonde, C. W. Obel, der støtter kunst og kultur og sociale formål, har netop annonceret et samarbejde med Natkirken i Københavns Domkirke, en lokal skriveskole og en læseforening, hvor man vil hjælpe psykisk syge gennem læsegrupper: ”Erfaringer fra danske og internationale forsøg med læsegrupper for psykisk syge viser, at deltagerne ikke alene oplever forbedret selvtillid og selvtilfredshed, men at også kognitive funktioner som koncentration, hukommelse og evnen til at fokusere forbedres.” (http://www.obel.com/nyheder/psykisk-syge-l%C3%A6ser-og-skriver-sig-til-…)
Så bliver det ikke meget smukkere. Men hvad kan man selv gøre? I flere år har jeg forsøgt at følge den regel kun at give bøger i gave. Man kan også gøre sig selv den tjeneste altid at låne en tilfældig bog, når man er på biblioteket, foruden det, man kom efter. Gøre brugen af bøger til en overskudssituation. Lade dem ligge og flyde. Bøgernes magi viser sig ikke uden videre, man bliver nødt til at være tålmodig, give det tid, hjælpe det på vej.
En af de mærkværdigste oplevelser, jeg nogensinde har haft, rent bogmæssigt, var da jeg stod i et antikvariat på Tagensvej i København og rodede i nogle gamle bøger og et ungt par kom ind og spurgte, om de kunne købe 8 meter bøger. Det kunne de godt. Men hvorfor ville de det? Fordi de havde fået en ny lejlighed, og de syntes der manglede noget langs den ene væg. Og sådan er det! Når man kommer ind i et rum, hvor der er bøger, bliver alting anderledes. Bøger skal ikke gemmes væk, de skal udstilles, så de kan få lov at stå og tale i munden på gæsterne. Og én selv.
Går det helt galt, eller har de endnu ikke fundet ud af at servere ordentlig kaffe på det lokale bibliotek, kan man tage på reparations-ferie på Gladstones Library i England, et helt gods, skabt af den kendte statsmand i Victoriatiden, hvor en samling på 250.000 bøger er det, man kommer der for. For at være sammen med bøger. (https://www.gladstoneslibrary.org/accommodation/sleeping-with-books)
Kommentarer