Blog
Verdens bedste krimier - nu er det alvor
Det svenske krimimarked bugner med virkelig gode bøger, som bogmarkedet gør i det hele taget, men når en af kritikerne på landets store morgenavis, Dagens Nyheter, Lotta Olsson, går så vidt som til at lave en liste over de 100 bedste krimier, så er det med at spidse øren.
Det er klart, at ingen lister ville være ens, men denne her, er nu nok mere forskellig fra den, jeg ville lave, end godt er: http://www.dn.se/kultur-noje/det-har-ar-varldens-basta-deckare/
En klassisk engelsk krimi af Dorothy L. Sayers ligger på førstepladsen. Jeg har ikke læst den, for jeg har svært ved Lord Peter Wimseys krukkerier. Det går nemmere med Miss Marple, som ligger på 2. pladsen, selvom det er overraskende, at en Agatha Christie uden Hercule Poirot indtager den placering.
På 3. pladsen på Lotta Olssons liste kommer en af dem, der satte hele det skandinaviske krimimirakel igang, nemlig en Sjöwall och Wahlöö, som idag er kendt af tv-serierne som forlægget for Beck.
Listen er blevet offentliggjort over 100 dage, og af en eller anden grund ligger en Kerstin Ekman på 4. pladsen på en liste, der har Umberto Ecos mesterværk Rosens Navn på en 34. plads og Raymond Chandler nede som nr. 45. Kan man lave en liste over de 100 bedste krimier uden at have Michael Connely med? Hans forgænger og åndsfælle Ed McBain er repræsenteret med en enkelt titel, mens svenske Leif G. W. Persson har to titler med. Stieg Larsson har én - den første i serien, som ville være den nyeste bog på min top 10 liste
Når Umberto Eco nu er med (og det er Edgar Allen Poe, genrens fader, heldigvis også) så betyder det, at den litterære krimi også har en plads, og så er der en ladeport, der åbner sig: Hvor er Dostojevskijs Forbrydelse og straf, som vitterlig er den bedste krimi, der er skrevet, hvor er Brødrene Karamasov - begge har et mord og en opklaringsfase som strukturerende for handlingen. Hvor er Murakamis 1Q84, som også er helt fantastisk, vitterlig blandt de 10 bedste romaner, jeg kender?
P. D. James, Patricia Highsmith og Nesbø er med, men det er Lars Kepler ikke. Jeg har læst de øvrige, men er aldrig kommet helskindet igennem en Kepler. Jeg forstår godt, man kan lave en liste over de 100 bedste krimier uden Baldacci, John Saul, Stephen King (en smagssag) og sågar Charles Williams.
Tre danske bøger har møvet sig ind på listen, det er en Jussi Adler-Olsen, Peter Høegs Frk. Smilla og en bog af Anna Grue. Torben Nielsen, Poul Ørum og Marianne Kainsdatter (Svend Aage Madsens pseudonym) fortaber sig i tågerne.
Og så er der selvfølgelig alle de internationale krimier, Lotta Olsson ikke kender, som Qiu Xiaolongs bøger om Inspector Chen i Shanghai, nogle af de mest interessante krimier, jeg har læst i mange år, og dem hun nok bare ikke kan lide, for ellers ville de være med, som James Hadley Chase, Robert van Gulik, Margery Allingham, Ian Rankin, Colin Dexter (ham ville jeg heller ikke have taget med), men hvor i alverden er Ellroy, Charles Willeford - anti-establishment-krimiens store mester - og James Lee Burke. Og Rex Stout!
Hvad kan listen da bruges til? Ja til at møde alle dem, man selv ikke kender. Der er masser
Det svenske krimimarked bugner med virkelig gode bøger, som bogmarkedet gør i det hele taget, men når en af kritikerne på landets store morgenavis, Dagens Nyheter, Lotta Olsson, går så vidt som til at lave en liste over de 100 bedste krimier, så er det med at spidse øren.
Det er klart, at ingen lister ville være ens, men denne her, er nu nok mere forskellig fra den, jeg ville lave, end godt er: http://www.dn.se/kultur-noje/det-har-ar-varldens-basta-deckare/
En klassisk engelsk krimi af Dorothy L. Sayers ligger på førstepladsen. Jeg har ikke læst den, for jeg har svært ved Lord Peter Wimseys krukkerier. Det går nemmere med Miss Marple, som ligger på 2. pladsen, selvom det er overraskende, at en Agatha Christie uden Hercule Poirot indtager den placering.
På 3. pladsen på Lotta Olssons liste kommer en af dem, der satte hele det skandinaviske krimimirakel igang, nemlig en Sjöwall och Wahlöö, som idag er kendt af tv-serierne som forlægget for Beck.
Listen er blevet offentliggjort over 100 dage, og af en eller anden grund ligger en Kerstin Ekman på 4. pladsen på en liste, der har Umberto Ecos mesterværk Rosens Navn på en 34. plads og Raymond Chandler nede som nr. 45. Kan man lave en liste over de 100 bedste krimier uden at have Michael Connely med? Hans forgænger og åndsfælle Ed McBain er repræsenteret med en enkelt titel, mens svenske Leif G. W. Persson har to titler med. Stieg Larsson har én - den første i serien, som ville være den nyeste bog på min top 10 liste
Når Umberto Eco nu er med (og det er Edgar Allen Poe, genrens fader, heldigvis også) så betyder det, at den litterære krimi også har en plads, og så er der en ladeport, der åbner sig: Hvor er Dostojevskijs Forbrydelse og straf, som vitterlig er den bedste krimi, der er skrevet, hvor er Brødrene Karamasov - begge har et mord og en opklaringsfase som strukturerende for handlingen. Hvor er Murakamis 1Q84, som også er helt fantastisk, vitterlig blandt de 10 bedste romaner, jeg kender?
P. D. James, Patricia Highsmith og Nesbø er med, men det er Lars Kepler ikke. Jeg har læst de øvrige, men er aldrig kommet helskindet igennem en Kepler. Jeg forstår godt, man kan lave en liste over de 100 bedste krimier uden Baldacci, John Saul, Stephen King (en smagssag) og sågar Charles Williams.
Tre danske bøger har møvet sig ind på listen, det er en Jussi Adler-Olsen, Peter Høegs Frk. Smilla og en bog af Anna Grue. Torben Nielsen, Poul Ørum og Marianne Kainsdatter (Svend Aage Madsens pseudonym) fortaber sig i tågerne.
Og så er der selvfølgelig alle de internationale krimier, Lotta Olsson ikke kender, som Qiu Xiaolongs bøger om Inspector Chen i Shanghai, nogle af de mest interessante krimier, jeg har læst i mange år, og dem hun nok bare ikke kan lide, for ellers ville de være med, som James Hadley Chase, Robert van Gulik, Margery Allingham, Ian Rankin, Colin Dexter (ham ville jeg heller ikke have taget med), men hvor i alverden er Ellroy, Charles Willeford - anti-establishment-krimiens store mester - og James Lee Burke. Og Rex Stout!
Hvad kan listen da bruges til? Ja til at møde alle dem, man selv ikke kender. Der er masser
Kommentarer