Mrs. Dalloway

”Mrs. Dalloway sagde, hun selv ville købe blomsterne” er en af litteraturhistoriens mest berømte indledninger. I dag yderligere udødeliggjort af den fremragende film ”The Hours”.

Virginia Woolfs bog er omdrejningspunkt i Stephen Daldrys film fra 2002. Selv var jeg dybt fascineret af filmen og fik derfor lyst til at læse bogen, som foregår i London en sommerdag i 1923. Vi følger dels hovedpersonen, societykvinden Clarissa Dalloway, en dag, hvor hun holder et stort selskab om aftenen, dels andre mennesker, som enten er fra bekendtskabskredsen eller tilfældige forbipasserende. 

Stilen er ”stream-of-consciousness”, især kendt fra  Joyce’s ”Ulysses”, som ligeledes er kendetegnet ved at foregå i løbet af en enkelt dag og med spring fra person til person. Men hvor ”Ulysses” optræder på talrige lister over bøger, som folk gerne ville have læst, bør ingen lade sig afskrække fra at gå i lag med den mere overkommelige ”Mrs. Dalloway”. Selv om sproget er noget mere kringlet end i moderne litteratur, kan bogen sagtens nydes stadigvæk. Man skal blot gå ned i tempo og lade sig glide med på tankestrømmen.

I ubesværede skift springer vi fra tanke til tanke, fra hændelse til hændelse i et sirligt spind. Der er ikke noget egentligt plot, snarere tegnes et portræt af storbyen London i en tid, der stadig er præget af første verdenskrig. Strukturen får mig til at tænke på en myretue, hvor små dyr myldrer rundt, tilsyneladende i en stor forvirring, men utvivlsomt i et mønster fastlagt af en for os usynlig dagsorden. Når de støder på andre myrer på deres vej, må de stoppe op og til tider ændre retning.

Clarissa beskrives som offer for tidens og overklassens stramme konventioner: ”Skønt dobbelt så begavet som han, måtte hun se tingene med hans øjne – en af tragedierne ved ægteskabet”.

Som bekendt tog Virginia Woolf sit eget liv efter at have kæmpet mod depressionen. I portrættet af en krigsveteran, der tumler rundt med granatchok og begår selvmord netop denne dag, oplever vi en sublim beskrivelse af galskab set indefra.

Flere temaer fra bogen genfindes i filmen: feminisme, selvmordet som udvej, forbudte følelser for en anden kvinde. Filmens billeder af tre kvinder fra forskellige generationer, der på forskellig vis søger at indkredse lykken, viser, at bogens dramaer er eviggyldige og vedkommende også i dag.

Oversat fra engelsk af Jørgen Christian Hansen efter 'Mrs. Dalloway '. Rosinante, 2004. 206 sider