Forfatter
Jakob Martin Strid
Jakob Martin Strid (f.1972) er tegner, forfatter og illustrator.
Strid er særligt kendt for sin tegneserie 'Strid', som er blevet bragt i Politiken. Serien indbragte ham Dan Turèll Prisen i 2001. Han debuterede i bogform med tegneserien Vi hader alting!! (1997)
Jakob Martin Strid besidder både den skarpe, satiriske pen, der spidder politikere og en poetisk malende blyant, der tegner fantastiske historier for børn.
Børnebogen Den utrolige historie om den kæmpestore pære fortæller med stor eventyrlyst om hverdagens små udflugter og om fantasiens endeløse rejselyst. Den er udgivet i mange lande og er også blevet til en populær børnefilm.
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er en lang fortælling i tegneserieformat, hvor Strids sprudlende og fabulerende talent både som illustrator og fortæller kommer fuldt ud til sin ret.
I 2023 udkom Den fantastiske bus, et værk, der har været 15 år undervejs.