Zulejkha åbner øjnene

En skræmmende historisk roman om de etniske udrensninger i Sovjettiden, fortalt med den unge kvinde Zulejkha i centrum.

Zulejkha er en ung troende muslim, der bor i en tatarisk landsby i Kazan-regionen. Hun er gift med den meget ældre Murtaza, og hun både undertrykkes og hånes af sin sadistiske blinde og døve svigermor.

Zulejkha begynder sin dag med at tømme den gamle kvindes potte, fodre dyrene, lave mad, gøre rent, og ofte bliver hun slået af Murtaza, inden hun skal kæmpe sig gennem sneen for at hente træ i skoven. Når Zulejkha endelig skal sove, foregår det på en træbænk besat med udstående søm. Efter at have født fire døtre, der alle døde som små, er Zulejkha både ensom og ulykkelig, men stadig ydmyg.

En dag beslutter regeringen at kulakkerne, de rigere bønder, skal udslettes. Deres jord skal beslaglægges, og de skal henrettes eller deporteres til fangelejre. Da Murtaza og Zulejkha nægter at overgive deres korn til soldaten Ignatov, der en dag stopper dem i skoven, bliver Murtaza dræbt, og Zulejkha sendes på en udmattende rejse mod Gulag-lejrene i Sibirien. Ignatov er sat i spidsen for flokken af hjemløse bønder, og han er glødende kommunist, men har ofte moralske skrupler over behandlingen af de flygtende. Zulejkha får en god ven i den smådemente professor Wolf Karlovitj Leibe, som af regeringen er blevet udpeget som tysk spion.

Efter en lang og strabadserende vandring pakkes de resterende af de flygtende på overfyldte kvægvogne - en tur, der koster mange liv. Efter en frygtelig ulykke etablerer en lille gruppe strandede overlevende, bl.a. en lærd, en kunstner og en korrupt fangevogter, sig i en lejr langs bredden af Angara-floden i den sibiriske skov. 

Romanen fortæller om en blodig historisk periode på en både dramatisk og uhøjtidelig måde, og den belyser både kulturelle, etniske, religiøse og politiske spørgsmål. Desuden er det fortællingen om personlige Zulejkhas rejse, hvordan hun vågner og finder lykken, selvom den er kort. Forfatteren planter masser af små detaljer, der får betydning senere. Som et stemningsskabende element er hendes tekst overstrøet med tatariske ord, der heldigvis understøttes af en ordliste. Hendes karakterer er levende, og det er spændende at læse om tatarisk kultur, sovjetisk historie samt nyde de flotte naturbeskrivelser.