20 feb.12

Anmeldelse

Skruen strammes af Henry James

Kommentarer

1 kommentar
søn, 04/03/2012 - 07:18

En bemærkelsesværdig roman med en indbygget dynamik, der river læseren med sig. Første gang jeg læste den - nemlig som teenager - slugte jeg alt råt. For mig var der ingen tvivl om, at spøgelserne vandrede omkring på godset, og at de formentlig var pædofile, der ønskede at besnære de to børn. Senere studsede jeg over, at ikke pigen, men drengen var i fokus for den dæmoniske, afdøde tjener, ligesom jeg fandt det påfaldende, at guvernanten udviste interesse for deres onkel. For mig tydede det på, at det var hende selv, der - drevet af sine åbenlyse frustrationer - fantaserede godsets mænd om til spøgelser. Andre iagttagelser fik billedet til at vende endnu engang, og så forvandlede historien sig endnu engang til en vaskeægte spøgelseshistorie. I dag ville jeg ikke ønske at vælge hverken den ene eller den anden tolkning: for mig er der tale om et raffineret kalejdoskop, hvor billedet skifter, men hvor alle former er til stede samtidig.

Log ind for at skrive kommentarer