Bog

Otmars sønner

Af (
2020
)

Anmeldelse

Otmars sønner af Peter Buwalda

09 dec.20

Peter Buwalda leverer med ’Otmars sønner’ en stor læseoplevelse om et skæbnesvangert møde, der sætter tanker i gang om opvækst, livsværker og drømme.

Otmar, der har en søn, der er et musikalsk geni, får en stedsøn, Ludwig Smit, der arbejder hos Shell med at tilrettelægge kontrollerede jordskælv i borezoner. Ludwig hedder egentlig Dolf, men det gør Otmars anden søn også, så han bliver omdøbt og får navn efter Beethoven, som er den musikalske stedbrors store passion.

Ludwig er på den sibirske ø Sakhalin, hvor han møder områdechefen, den noget mystiske Tromp. Her genser han også sin tidligere samboende Isabelle Orthel, som han dengang var meget betaget af, men aldrig opnåede noget hos. Tværtimod lykkedes det ham med sin klodsede optræden at ødelægge selv det spirende venskab.

Isabelle er på Sakhalin for at interviewe Tromp, men hun har bagtanker om dels at afsløre nogle af de forbrydelser, hun mener at vide, Shell og Tromp står bag, og dels har hun et personligt opgør. Tromp har stået bag en meget traumatiserende oplevelse i Isabelles barndom, og hun har senere – for at samle beviser på de påståede ulovligheder – indledt et SM-forhold til Tromp, da han var områdechef i Vestafrika.

En snestorm får Ludwig og Isabelle placeret på det samme hotelværelse – stort set isoleret fra omverdenen. Ludwig er kejtet og er ved at kaste sig ud i nye pinlige katastrofer, mens Isabelle er målrettet, og det viser sig, at hun også er ude efter en historie om Dolfs mulige fund af ukendte Beethoven-noder.

Det er en anderledes, men fremragende roman med mange tråde, man selv må rede ud undervejs. Slutningen er meget overraskende og kræver, at man selv skal sætte tænkeren på arbejde, og det er da ikke så ringe endda.

En meget stor læseoplevelse!

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Oversætter
Birthe Lundsgaard
Faustnummer
48979505
ISBN
9788740060201
Antal sider
538

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer