Saga: Vol 3

Den stort anlagte tegneseriesaga fortsætter med uformindsket kraft, og den kulørte og flotte handling får tilføjet endnu flere og dybere dimensioner.

Den flere gange prisbelønnede tegneserie for voksne er et af de bedste eksempler på, at der stadig kan laves gode og ordentlige historier indenfor genren. I bedste ”space opera” stil med blandinger af fantasy og science fiction oprulles starten på en storladen og episk saga. Det bringer minder tilbage til de gode gamle ”rigtige” tegneserier fra 1980’erne, og udover nostalgien for tegneseriefreaks så er der i bund og grund tale om knaldgod underholdning med fuld fart over feltet.

Historien foregår i skyggen af en endeløs galaktisk krig mellem planeten Landfall og dens nærliggende måne Wreath. Landfall er en planet fyldt med teknologi og beboet af avancerede skabninger med vinger, mens Wreath er fyldt med magi og trolddom, og dens beboere er gedelignende krigere. Marko og Alana kommer fra hver deres verden, men på trods af alle forskelligheder er de blevet forelskede, og Alana har nu født deres fælles barn, som har fået navnet Hazel. På flugt fra deres evige forfølgere fra begge planeter sætter den lille familie, som undervejs får hjælp af Markos forældre og spøgelset Izabel, kurs mod planeten Quietus, hvor universets klogeste person skulle bo: Forfatteren Heist, som har skrevet nogle bøger, der angiveligt hylder en blasfemisk fred mellem de to krigende parter.

Historiens blanding af Star Wars, Romeo og Julie og sågar også lidt ’Game of Thrones’ kan næsten synes at være for meget, men det ikke alene holder men fungerer også fremragende.

Vaughan har fint styr på sin historie, og Staples supplerer på fremragende vis med flotte og uddybende billeder. Udover den elementært spændende historie med drama, romantisk og aktion i lange baner, udmærker Vaughans produkt sig også ved en særdeles humoristisk vinkel på forholdet mellem de to umage hovedpersoner. Flere af bipersonerne er desuden særdeles interessante, især det oprørske teenagespøgelse Izabel, Markos forsmåede ekskæreste Gwendolyn og lejemorderen Viljens såkaldte Lyvekat (Dyret siger ikke et ord, men hvilke ansigtsudtryk!). Historien får derved yderligere dimension og bliver til meget mere end blot banal underholdning. Det er tegneseriekunst på højt plan.