Patrick Ness fortæller om inspiration og skriveproces, talende hunde og episke drager og om at skabe fantastiske verdener, hvor alt bliver vendt op og ned.
Hvad motiverer dig til at skrive?
”Min egentlige motivation kom fra selv at læse. Da jeg begyndte at skrive, opdagede jeg, at folk reagerede på mine tekster, hvilket jeg slet ikke forventede, da det at skrive for mig var noget privat. Folk, der kan synge, må have det lidt på samme måde, når de får respons fra deres publikum."
Hvordan vælger du temaer og emner til dine historier? Hvad inspirerer dig?
”Historien har en tendens til at vælge mig. Egentlig tror jeg, at det er omvendt, og at historien kommer før temaet. Hvis du har tillid til historien du vil fortælle, så vil den indeholde alt det du vil sige, og folk vil følge historien uanset tema eller emne. Jeg reagerer blot på en idé til en historie, som kommer til at indeholde interessante ting”.
”Når jeg ser tilbage på mine første seks-syv romaner, handler de fleste om, hvordan du overlever verdens ende på den eller den anden måde. I Chaos Walking næsten bogstaveligt, og i Monster som en følelsesmæssig afslutning på verden. Så hvordan du overlever i en verden, når det mest utænkelige er sket, er klart et emne, der optager mig”.
Hvad er vigtigt for dig, når du skriver en ny bog?
”Jeg kender den sidste linje, før jeg begynder at skrive. Især med de første ti bøger, men så tænkte jeg, at jeg var ved at blive for vant til det, at det var for sikkert, og at jeg skulle risikere noget mere. Enhver bog skal være en risiko - jeg synes, det er den vigtigste ting”.
”For mig er det vigtigt, at hver eneste bog indebærer en stor mulighed for at mislykkes. Det motiver mig til at skrive, og mine bøger har alle en tendens til at være en smule anderledes, fordi jeg ikke ønsker at gentage mig selv, og fordi min motivation netop ligger i ikke at mislykkes med noget nyt. For eksempel er Chaos Walking trilogien meget lang, ekspansiv og episk, så da muligheden for at skrive ’Monster’ dukkede op, tænkte jeg 'Kan jeg skrive kort?'. For det er langt sværere at skrive kort end langt, og kan jeg overhovedet tage idéen op fra en anden forfatter og føre den videre?”
Hvordan organiserer du din skriveproces?
”Jeg arbejder virkelig godt efter mål frem for tid. Jeg kan for eksempel sætte mig et dagligt mål om at skrive 1500 ord eller redigere to kapitler - det fungerer bedst for mig. Når jeg skriver første udkast, skriver jeg 1500 ord, og 1500 ord næste dag igen, og på den måde bliver det færdigt”.
Med ’Knivens stemme’ begyndte du at skrive i Young Adult genren, hvorfor?
”Det var ikke noget jeg forventede. Jeg arbejdede på bogens stemme i meget lang tid. Jeg følte, at der var noget i den måde, han talte på, og da han endelig stod klart frem, så var den der. Jeg blev klar over, at det her sandsynligvis var for teenagere. Det var fint for mig og jeg forfulgte historien, så på den måde var det historien, der valgte og ikke mig”.
Så karakteren Todd kom før plottet?
”Faktisk var det måden han talte på. Han taler meget fonetisk, og der er stavefejl. Så det handlede også om at finde en balance i det, fordi det er sjovere at skrive det, end det er at læse, og som forfatter må du derfor lave det simplere. Det er antydningens kunst, for hemmeligheden i den første bog er, at Todd ikke kan læse. En intelligent person, der kan tænke, men aldrig har lært at læse giver en interessant sammenhæng, og derfor skrev jeg om det”.
Hvordan organiserede du plottet for Chaos Walking trilogien?
”Med mod mere end fornuft! Jeg havde kun skrevet de første seks kapitler, da jeg solgte bogen til mit engelske forlag. Jeg solgte dem alle tre bøger og kunne skitsere handlingen for dem alle. Den første bog er om at være på flugt, den anden om radikalisering og at tage de første små skridt mod noget, der fører dig et dårligt sted hen, og den tredje handler om krig. Den første bog handler om Todd, den anden om Viola, og den tredje er bare massiv og er alting på én gang”.
Hvorfra kom idéen om, at mænd kan høre hinandens og endda dyrenes tanker?
”Den kom mest fra de sociale medier. Hvad nu hvis du ikke kunne slippe for nogens mening, men var tvunget til at høre den? For mig var det næste logiske spørgsmål: hvis du ikke havde noget andet valg og var tvunget til at dele alt, hvordan ville det så være, især for en ung person med rodede tanker og stort behov for privatliv?”
”Samtidig havde jeg lyst til at skrive om en talende hund, som ikke skulle tale som de fleste talende hunde. Fordi hunde der taler, er mest som talende mennesker, og jeg synes ikke det afspejler det vidunderlige ved hunde. En hund er vidunderlig, fordi den taler om hundeting, og hvad hunde er interesseret i. Og det fungerede!”
Hvad håber du, at unge vil læse ud af Todds og Violas historie?
”Jeg håber, de nyder historien. Jeg har ønsket at fremstille dem så sandt, som jeg kan. Forhåbentlig vil de se, at selv om Todd og Viola falder igen og igen, så rejser de sig op og fortsætter med at prøve. Jeg vil også vise deres venskab, fordi venskab kommer først i løbet trilogiens tusinde sider. At have tillid og stole på nogen er et mirakel i sig selv, men det er faktisk muligt”.
Hvor vigtigt er det, at man kan se sig selv i karaktererne i en YA roman?
”Efter min mening er det absolut bedste ved YA litteratur, at den inviterer læseren ind og spørger: hvem ville du være? Alle under 32 år og 60 procent af dem over ved, hvilket Hogwarts kollegie de tilhører. Det er forbløffende, og det geniale ved disse bøger - hvor let du kan se dig selv som elev på Hogwarts. Det er hvad den bedste skrivning til børn åbner op for. Hvem er du her, hvem ville du være og hvad ville du gøre? Heri ligger kraften ved at skrive, og det er det som jeg prøver at opnå som forfatter”.
Du vender op og ned på verden i dine bøger og skaber fantastiske universer, hvorfor?
”Jeg tror, der er mange måder at se på verden på, og hvis du kun holder fast ved en, går du glip af en masse. Der er meget mere derude, end du tror, mere end din oplevelse og erfaring vil fortælle dig. Jeg tror ikke, at der findes en realistisk roman, der ligner verden i dag lige nu. Den er stadig konstrueret, og hvis jeg kan omfavne det, er alt jeg behøver at gøre at skabe en verden, hvor historien logisk kan finde sted, og herfra kan jeg gøre alting. Og bør du ikke se på verden med friske øjne? Er det ikke det, som kunst skal kunne? På min egen måde prøver jeg at vende verden rundt og sige: okay hvordan ser dette ud, og hvis du var i denne verden i stedet for, hvad ville der så ske?”
”I Chaos Walkings andet bind kommer Todd til et meget mørkt sted og det samme sker på en måde for Viola. Så spørgsmålet er: ville du også? Hvis du elsker disse karakterer, hvor langt vil du så følge dem, og vil du tilgive dem de fejl, de laver? Nogle gange skal der en fantastisk ramme til for at skabe disse fejl. Fejlen i sig selv er ikke vigtig, det vigtige ligger i, hvad sker der nu? Hvad gør du nu? Hvordan reagerer du på fejlen og tager dit næste valg? Du kan ikke leve, hvis du er så bange for at begå fejl. Alle romaner er fantastisk litteratur, hver og én”.
Og havet var vores himmel er historien om Moby Dick vendt på hovedet. Hvordan giver man hvaler menneskelig karakter?
Det handler kun om fantasi, og hvordan du kan gøre en karakter levende. Hvilke metaforer ville hvaler bruge? Hvilken tilgang til et sprog ville de have? Hvordan ville de tale, idet man forbinder dem med stor formalitet, fordi deres hvalsang er meget langsom? Hvad føles rigtigt? Tror du på det – tror jeg selv på det? Føles det som ægte palusibelt, hvis hvaler kunne tale, og hvilke håb og drømme ville de have?
Dét er virkelig sjovt at finde ud af. Det er en udfordring, og måske gør du det forkert”.
Der indgår illustrationer i flere af dine værker. Hvordan kan de bringe lag til en historie?
”Som læser kan jeg godt lide, når en tekst bliver brudt op. Hvis du kan få en side til at se sådan ud, hvorfor så ikke gøre det? Jeg synes, at klassikere er fantastiske - ikke et ondt ord om dem -, men når du er teenager og skal læse i skolen, så opleves de som arbejde og ikke som den kunst, de egentlig er. Så jeg har bare tilføjet dem noget leg med illustrationer”.
”Illustrationer er en slags historiefortælling, som jeg ikke selv kan udføre. I bogen Monster bringer jeg den bedste tekst jeg kan, og Jim Kay de bedste illustrationer han kan, og sammen skaber vi noget der er bedre end os begge, og det er fantastisk! Og tænk på Rovina Cai – jeg kunne aldrig udføre de ting hun tegner!
Jeg kan godt lide, at Monster var medvirkende til at gøre det okay for de lidt ældre læsere også at læse illustrerede bøger, fordi illustrerede bøger ofte anses for at være for mindre børn”.
”Jeg er meget stolt af Monster og det var en kæmpe oplevelse at være med til at lave den”.
Hvorfor kom Burn til at handle om drager?
”Jeg havde bare lyst til at skrive en bog om drager, fordi det kunne være sjovt. For hvad nu hvis det var drager på en måde, som vi aldrig har set dem før og midt i 1950’enes USA?”
”Burn handler om en pige ved navn Sarah Dewhurst og hendes far, som i 1957 lejer en drage til at arbejde på deres gård, men dragen ved mere end den fortæller. Det viser sig, at dragen er der af en årsag, og derfra går hele lidt amok”.
”Det var virkeligt sjovt at skrive, for hvis nu drager fandtes i vores verden, hvordan ville denne verden så se ud? I Sarahs verden er dragerne stoppet med at tale med mennesker med undtagelse af nogle få, som lejer sig selv ud som arbejdskraft, og man lejer kun en drage, hvis man er meget fattig. Alle ved at drager er en smule arrogante, også selv om de arbejder for en smule guld”.
”Så hvordan påvirker det verden og hvordan den ser ud, hvis der rent faktisk er drager i den?”
Kommentarer