Puls

Gennem 14 noveller behandler engelske Julian Barnes parforholdet med og uden kærlighed, ensomheden, sorgen og altings forandring med sin særegne fornemmelse for vor menneskelige eksistens.

”Tilværelsens overraskelser er ofte litteraturens klicheer.” Denne sætning har jeg stirret længe på. Og jo længere jeg stirrer, jo mere sandt forekommer udsagnet mig at være. Jeg stødte på sætningen i novellen ”Carcassonne”, som er én af de fjorten noveller, der tilsammen udgør Puls. Julian Barnes er først og fremmest virkelig… æh… engelsk. Engelsk på den der lidt gammeldags, konservative måde, hvor selv seksuelle udskejelser og lidenskabelige tildragelser behandles på en så nobel facon, at pulsen (jf. titlen) forbliver i et forsvarligt leje. Og det er sådant set helt forfriskende i disse Fifty Shades-tider.

Samlet set handler novellerne om parforhold, kærlighed (både den nuværende og den af forskellige årsager ophørte), kommunikationens svære kunst (særligt når det gælder vore nærmeste) og endelig det faktum, at intet er stationært. Alting er – altid – under forandring. Det er under disse omstændigheder, mennesket efter bedste evne skal søge at eksistere, og på trods af det måske umiddelbart banale (her refererer jeg til ”litteraturens klicheer” i det indledende citat), er der rigtig meget tankevækkende stof at hente hos Barnes – igen.

Barnes besidder en menneskelig indsigt, som man må misunde – særligt når han på sin elegante, men uprætentiøse, facon formidler denne indsigt gennem sin litteratur. Fine eksempler herpå er for eksempel novellerne ”Ægteskabslinjer” og ”Carcassonne”. Førstnævnte handler om en ældre mand, der har mistet sin kone, og han har besluttet at besøge deres gennem en lang årrække fælles feriemål. Han opsøger altså midt i sin sorg det sted og de mennesker, som muligvis vil gøre smerten endnu mere intens, men som (måske) spiller en nødvendig rolle, for at han kan komme overens med sorgen. ”Carcassonne”, som er min personlige favorit blandt de fjorten tekster, udmærker sig ved snarere at være et essay end en decideret novelle, og her har Barnes op til flere interessante betragtninger omkring kærlighed, parforhold og fysisk tiltrækning. I denne tekst refererer han også til figurer, som man har mødt i de forudgående noveller, så på den vis trækker han her en rød tråd gennem fortællingerne.

Når jeg har grundet så meget over tilværelsens overraskelser versus litteraturens klicheer, skyldes det, at jeg forbavses og forundres over, at en given hændelse kan tage sig så vidt forskelligt ud, alt efter om den optræder i litteraturen, eller om den overgår os in real life. Betyder det så, at vi forventer os mere af litteraturen, end vi gør af livet i almindelighed? Eller betyder det, at litteraturen er ved at udvande sig selv? Well… who knows?  

Puls kan læses af alle, der har en sådan.  

Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.