Krigerne

Lidt forvirrende roman om politik og krig i det 11. århundredes Syditalien, hvor normannere, lombardiere og Byzan kæmper om magten.

’Krigerne’ er forsættelsen af ’Normannerne’, der udkom i 2012, og vi følger fortsat Tancred de Hautevilles sønner i deres stræben efter rigdom og magt. Den ældste søn, Wilhelm, er sammen med sine brødre Drogo, Mauger, Godfred og Humfred draget til Italien, nærmere bestemt Apulien, hvor de er endt i fyrst Guiamars tjeneste.

Syditalien er en smeltedigel af intriger. Lombardere forsøger at slippe af med det byzantanske riges overherredømme, mens normannerne kæmper deres egen sag. Alle brødrene er dygtige krigere, og Wilhelm er også en god strateg, som ser det som sin fremmeste pligt at føre sin familie op i graderne – også hvis det betyder at gå imod sin fyrstes ønske.

Hjemme i Normandiet møder Tancred sammen med sønnerne Robert og Serlo op for at overvære ceremonien, hvor hertug William slås til ridder, men i de efterfølgende festligheder kommer Serlo i slagsmål, og han og Robert må flygte. Det bringer Robert til Syditalien, hvor han opsøger sine brødre. Men mødet spænder ikke problemfrit af.

Jack Ludlow skriver lige ud ad landevejen. Her er ikke kælet for sproglige detaljer eller brugt tid på dybe personportrætter. Til gengæld får vi interessante beskrivelser af slag, forklaringer på våbenbrug og en grundig indføring i syditaliensk politik i det 11. århundrede.

Hvor jeg var vældig underholdt af første bind, har jeg det lidt sværere med bind to, fordi jeg simpelthen har svært ved at følge med i intrigerne. Jeg løb sur i titlerne og stednavnene, så det kneb med at overskue, hvem der var hvem. Jeg var dog stadig okay underholdt, da jeg generelt er ret vild med middelalderromaner. Og så laver Ludlow en fin drejning sidst i historien, som åbner for nye takter i bind tre.