Manta

Fortryllende digte om alt fra populærkultur til kunst er små sange om det sted, hvor overflade og inderlighed smelter sammen.

Bagsideteksten er måske i virkeligheden den bedste beskrivelse af indholdet i ’Manta’ af Bue P. Peitersen: ”Til den der vil overleve og elskes. En manual i guddommelighed, nem at gå til.” Digtene er en lind strøm af inderlighed, følelser, fornemmelser, sansninger og en higen efter noget højere, noget guddommeligt. Stilen er afdæmpet og tætslebet og gør digtene nemme at gå til.

Det er svært at gengive det grafiske arbejde, hvilket skyldes, at der ofte er en strofe øverst på siden i venstre hjørne, som efterfølges af en sætning eller strofe nederst i samme hjørne. Digtenes sprog falder fra side til side og hænger sammen over tid som små glimt af verden.

Det er digte, der undersøger menneskets indre i fine, glitrende billeder som fx her: ”Det at du ikke vender vrangen ud på dig selv, betyder ikke nødvendigvis at / du er doven / eller bange / eller talentløs, // eller at din sjæl er et håndklæde, / men måske / bare at det / er sådan du / denne gang / får det der / er derinde / til at skinne”.

Bue P. Peitersen formår at kombinere popkulturelle elementer, konsumerismens mærker som fx Gatorade med nogle af de sjove, vanvittige og krøllede tanker, et menneske kan have. Det er især interessant at følge de forskellige transformationer og erkendelser, hvor jeg’et fx ser sig selv i et "karamelspejl" eller med "øjne så sorte som ambulancer".

Desuden er der en god modstilling i digtene, hvor billeder taler imod hinanden som fx her: ”Selvfølgelig elsker jeg pastel / lige så meget som den / der skræller huden af sig selv, og // hånden på hjertet: Man kan skrive et neglelakdigt og blive lykkelig af det.” Sikke sansninger og en sær tankerække!

På bibliotekerne vil man nok karakterisere digtene som smalle, men det betyder ikke, at de ikke kan læses af mange. Der er noget skønt og befriende over den flydende form, hvor digtene bevæger sig fra side til side, ligesom billedsproget er intenst, skarpt og originalt. Det er let at lade sig forføre ind i sproget, og selvom samlingen hedder ’Manta’, er ordene nærmest som et mantra, som små vibrationer af fryd.