Jeg skal vise jer frygten

Semi-faktuel roman om Edgar Allan Poe og hans rival udi litteratur, Rufus Grindwold

"Baseret på virkelige hændelser" - er en noget slidt frase, men den er også hæftet på denne roman. Det understreges dog også, at det er fiktion selv om hændelser og personer har fundet sted/levet. Heldigvis, kunne man fristes til at sige, for en af de to hovedfigurer i romanen er den amerikanske forfatter og litteraturkritiker Edgar Allan Poe, og ham er vi mange, der nødigt ville have været foruden.

Den anden er redaktør og kritiker Rufus Grindwold, som bliver Poes rival på den litterære scene. Poe og Grindwold  danser sig igennem en løjerlig rivaliserende påfugledans. Påfugle med vendekåber på, vel at mærke. For når det tjener deres egen sag - og gode navn og rygte - smisker de for hinanden og spiller bonkammarater.

Ved siden af de to spor, hvor vi følger Poe og Grindwold, optræder der også en mystisk person fra Poes fortid. Han belutter sig for at gøre sit til at fremme Poes berømmelse, men vælger dog en noget uheldig pressestrategi. Han beslutter sig nemlig for at "virkeliggøre" hændelsesforløbet i flere af Poes fortællinger - og de der har læst dem ved, at det ikke er for sarte sjæle.

Jeg har det lidt dobbelt med romanen. På sin vis er den dramatisk og til tider spændende og fungerer godt som så, men egentlig er det ikke det, der er det bedste ved den. Jeg synes mere, at det er i de sansemættede passager, hvor vi er med i det liv Poe levede, at romanen virkelig får appel og liv.