Flugt

Medrivende beretning om et mor-søn-forhold, der sættes på en alvorlig prøve, da sønnen skjuler en kvinde på flugt med et barn.

’Flugt’ afslutter Ester Bocks trilogi om sønderjyske Adelheid og hendes familie. Hvor Adelheid er hovedperson i de to første bind, ’I det skjulte’ og ’Klokken slår’, er datteren Regina og barnebarnet Jens hovedpersoner i ’Flugt’. Regina har af mange grunde haft det svært med sin mor, mens hendes sønner, specielt sønnen Jens, altid har forgudet den mormor, der i sin ungdom viede sit liv til at hjælpe andre. ’Flugt’ er den samme fortælling fortalt to gange: første del fortælles af Regina, anden del fortælles om Jens.

Regina ankommer til sit sommerhus, hvor hun finder sønnen Jens sammen med en kvinde og et nyfødt barn. Da hun tilbyder sin hjælp, går Jens nærmest amok og smider hende ud. Skønt meget chokeret og usikker på situationen forsøger Regina at yde hjælp på afstand. Hvem er den kvinde, som Jens er sammen med? Er det hans barn? Og er det virkelig hendes søn, der låner hendes bil uden at spørge og stjæler hendes penge?

Jens, der studerer medicin, opholder sig i sin mors sommerhus for at læse til eksamen, da han opsøges af en ung, højgravid og skræmt kvinde, der ikke forstår dansk. Jens konkluderer, at kvinden må være på flugt, men da han ikke kan tale med hende, ved han ikke fra hvem eller hvad, hun flygter. Han bliver totalt besat af kvinden og det barn, som hun føder i sommerhuset, og vil gøre alt for at hjælpe dem. Undervejs reflekterer han over lægeløftets påbud om at redde liv. Har han gjort det rigtige? Burde han have trodset kvinden og ringet efter en ambulance? Han føjer dog kvinden, og snart er den lille familie på flugt. Bogen udvikler sig herefter til en slags roadmovie.

Det kan undre mig, at den tilsyneladende fornuftige og jordbundne Jens sætter alt over styr for at hjælpe denne ukendte kvinde og hendes barn, ligesom det kan være svært ved at forstå hans afvisning af moren. Når han fuldstændig afviser sin mors hjælp i denne situation, tænker
jeg, at der er tale om et forsinket ungdomsoprør, for da Jens i vrede smider sin mor ud, anklager han hende for altid at have været omklamrende. Det får Regina på sin side til at tænke over, om hendes omsorg virkelig har været omklamrende, ligesom hun spørger sig selv, om hun kan være jaloux på den kvinde, der er ved at tage hendes søn fra hende.  

Om der hos Jens er et latent behov for at gøre noget for mennesker i nød, som han mormor gjorde, synes jeg står hen i det uvisse. I og med at det er den samme historie, der ses fra Reginas og Jens’ synsvinkel, må man som læser drage sine egne konklusioner. Jeg har med stor fornøjelse læst alle Ester Bocks bøger. Jeg synes, hun har en fascinerende måde at beskrive sine personer på, så de bliver af kød og blod, og jeg fik lyst til at genlæse de to første bøger i denne trilogi for – måske – at forstå flere sammenhænge.