Felicia forsvandt

Endnu en gedigen krimi med William Wisting med et troværdigt plot, der rækker tilbage i tiden.

Denne gang bliver der fundet et lig, der har ligget begravet i næsten femogtyve år og Wisting får virkelig travlt med at få opklaret sagen, inden den forældes – det drejer sig om dage – og få afsløret en morder, der er gået fri i alle de år. Samtidig forsvinder en ung kvinde og også med den sag kæmper ham og hans team mod tiden. Desværre er begge sager nogle af dem, hvor opklaringsarbejdet går langsomt og det øger presset på Wisting.

Jeg er meget begejstret for handlingsforløbet og elsker måden, læseren bringes femogtyve år tilbage i tiden til en forsvindingssag, som ligner den i nutiden til forveksling. I forbindelse med det gamle mord, må Wisting virkelig træde i karakter, da han ikke køber den første version af sandheden om liget i skabet. Heldigvis er han typen man lytter til og han finder da også langsomt frem til sandheden i begge sager. Det er en grum og vanvittig historie, der kommer frem i lyset.

I privatlivet prøver Wisting at få mere tid til hustruen gennem mange år, men det er svært, når man som han er totalt dedikeret til sit arbejde. Ingrid prøver mange gange at få ham i tale, men da hun langt om længe får budskabt ud, er det noget ganske andet, end Wisting havde forestillet sig. Han er ikke glad for hendes beslutning, men kan intet gøre for at ændre den.

Jeg synes det er dejligt også at lære noget om hovedpersonernes privatliv og i denne serie overtager det aldrig handlingen eller bliver irriterende. Vægtningen er helt perfekt og det giver bare Wisting en dimension mere. Persongalleriet er i top og jeg glæder mig til at læse mere om Torunn, Borg, Nils Hammer, Esben Mortensen og ikke mindst William Wisting selv. De fremstår ligesom handlingen alle troværdig og realistiske.

Hvis jeg var ny læser af serien, ville jeg begynde med den første bog i serien, men det går også fint, at læse de fire nyligt oversatte første bind, selvom man har læst de andre ti bind.