Dobbeltgængeren

Det kræver nerver at stål og lås på vinduer og døre at læse Tess Gerritsens bøger. Blod, vold og indædt ondskab er faste ingredienser. Dobbeltgængeren er ingen undtagelse.

Endnu en grum krimi om retsmedicineren Maura Isles og drabsefterforskeren Jane Rizzoli. I fjerde bog om det populærere makkerpar kommer begivenhederne tæt på for Maura Isles, da en kvinde myrdes foran hendes hoveddør. Det er ikke bare en tilfældig kvinde, men en fuldstændig kopi af Maura. Samtidig med jagten på morderen indledes jagten på kvindens identitet. Sagen trækker tråde langt tilbage i tiden og vidt omkring og ubeskrivelige modbydeligheder dukker op.  

Spændingen stiger til det ulidelige og den ene uventede drejning følger den anden, så det er nærmest umuligt ikke at læse bogen i ét stræk. Handlingen udvikler sig hele tiden, og bedst som man tror løsningen er på vej, kommer der igen en overraskende udvikling, som man ikke lige så for sig. Trods det høje tempo er der plads til at give personerne særpræg og personlighed, og man følger da også de kvindelige hovedpersoners privatliv og deres forskellige problemer i hverdagen, men det bliver aldrig for meget.

Historien er utrolig velskrevet, sproget flyder og siderne vender sig selv. En helt igennem velgjort krimi i den noget voldsomme og blodige ende. Man kan næsten blive forskrækket over ondskaben, men kan man abstrahere fra dette er serien virkelig læseværdig. Læs gerne bøgerne i rækkefølge, selv om de kan læses uafhængig af hinanden. Jeg kan også anbefale Karin Slaughters bøger om Will Trent og Sara Linton. Ligesom Tess Gerritsens bøger er de voldsomme, blodige, amerikanske og virkelig velskrevne og spændende.