Det snakker vi ikke om

Hvad gør man når man er født ind i det forkerte århundrede? Herta forlader mand og børn, men det snakker man ikke om vel?

Herta er anderledes. Hun bor hos bedstemor, og så læser hun bøger!
Vi befinder os i 1930’erne og 1940’ernes Vestjylland, hvor kvinder er bestemt til ægteskab og børnefødsler.

Herta har gode evner, hun er dygtig i skolen, men allerede som ung føler hun sig indespærret og lider forfærdeligt af udlængsel. Kun, Koldborg en ven af huset, forstår hende. Han er skolelærer og bibliotekar, og sammen læser de sig gennem bogsamlingen på biblioteket.

Da Herta bliver voksen, gifter hun sig med Gunnar, som er skomager. Men ægteskabet får bare Herta til at føle sig endnu mere som et dyr i bur, og helt slemt bliver det, da hun får barn.

Hun opsøger spænding og længes efter alt det uopnåelige, som er så attraktivt. Hun går på værtshus, drikker sig fuld og føjter med mænd. Alt i mens Gunnar sidder hjemme og passer barn.

Og en dag stikker hun af med Erling, i mangel af bedre.

’Det snakker vi ikke om’ er forfatteren Hanne Kvists første voksenroman, og den er rigtig god. Hun formår at beskrive Herta meget præcist, som et insekt der søger, ” flaksende mod lyset, mod hurtig opflammen og brat undergang”.

Herta er født ind i en forkert tid. Der er ikke plads til selvrealisering i 40’ernes Jylland. Husmorrollen gør Herta trist og desillusioneret og forståelsen for at Herta har det sådan findes ikke i 1940’ernes Vestjylland.

'Det snakker vi ikke om' er et lavmælt og fint kvindeportræt om en begavet menneske, der har ønsket noget andet af livet. En kvinde der har svært ved at forlige sig med rollen som hjemmegående. Denne mistrivsel forstærkes, fordi hun ved, at der findes en andens slags liv, et liv hun bare ikke har nøglen til.

Sproget i romanen er meget præcist og meget poetisk. Man føler sig hensat til 1940’erne og får en fornemmelse af uskyld men også desperation.

Kan anbefales.