Bog

Den sidste zar - Nikolaj 2. og den russiske revolution

Af (
2018
)

Anmeldelse

Den sidste zar af Robert Service

06 aug.18

Dette værk er en respektindgydende præstation. En detaljeret skildring af den russiske zar Nikolaj 2. og hans families sidste tid, inden de blev henrettet.

I år er det 100 år siden, den sidste zar af "hele Rusland", som det blev kaldt, blev skudt i kælderen til et hus i Jekaterinenburg i Ural. Man mente på højeste sted, bl.a. var Lenin vistnok involveret i beslutningen, at det sikreste var at skaffe sig af med Zaren og hans arving. Henrettelsen blev udført af kommandanten Jurovski og ti vagter.

Zarfamilien var først i husarrest i Skt. Petersborg, men blev senere først til Sibirien til byen Tobolsk. Da bolsjevikkerne fik mere magt blev de ført længere væk fra uroområder til Ural, fordi der verserede rygter om befrielsesforsøg fra monarkisternes side. Beskrivelsen af nedskydningen af familien er naturligvis voldsom, men det er den umådelig detaljerede skildring af persongalleri og mange store og små hændelser omkring Romanov-familien, der driver beretningen frem.

Forfatteren er en af de allermest ankerkendte eksperter i russisk historie og politik, han er medlem af British Academy og tilknyttet Oxford University. Både noteapparat og bibliografi er imponerende, og illustrationerne er fine og relevante. Det blodige drama har naturligvis kapret så meget af interessen, at billedet af den blodplettede væg i det sidste fængselsopholds hus er gengivet adskillige gange.

Som helt almindelig læser havde jeg problemer med at skelne de mange særprægede navne. Når jeg ikke var i stand til det, kunne det resultere i ret megen bladren frem og tilbage, men det er prisen, når man giver sig i kast med en bog af denne kaliber. Jeg var meget fascineret af gennemgangen af stridigheder og magtkampe mellem bolsjevikker, mensjevikker og de socialrevolutionære. At de overvældende problemer, som landet kom ud i omkring og efter 1. Verdenskrig, ikke fik værre resultater, er egentlig underligt.

Denne bog er en opgave, det må alle interesserede læsere være klar over, men så får man til gengæld en gedigen oplevelse.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Jesper Ralbjerg
Faustnummer
54191936
ISBN
9788740619164
Antal sider
433

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer