En sommerdag er familien samlet i sommerhuset - 'i familiens skød'. Lars (far og forlægger), Anne (Mor og gymnasielærer), Sara (barn), barn fra Lars' første ægteskab, Amalie, farmor, husvennen og forfatteren Julius og Annes veninde, den afghanske flygtning Naseema med hendes to børn.
Dagens begivenheder opleves og beskrives på skift af romanens hovedpersoner. Man opdager dog hurtigt, at bag facaden på denne tilsyneladende helt normale og velfungerende kernefamilie gemmer der sig sprækker og utætheder, som truer idyllen.
Komposition af romanen - 'Tiden løber'/'Tidens fylde' - kan du kort fortælle hvordan, du har bygget romanen op og hvorfor?
Romanen består af en lang del I og en kort del II. I første del har personerne flere projekter for, det mindste barn samler rurer på stranden, Lars skal have fortalt Julius, at han alligevel ikke kommer på forsiden af forlagets katalog, der skal købes ind, fru Hede støvsuger hunden, Julius skriver på sin nye bog, Amalie piner sin hund for at kunne komme til at trøste den personerne har nok at tænke på, så tiden løber.
I del II sker tingene mere af sig selv: det mindste barn er ved at drukne i badekarret, men katastrofen afværges. Med tidens fylde mener jeg: at tiden synes spændt til bristepunktet det gør den for eksempel, mens familien venter på ambulancen. Tiden er også ved at briste, da Naseema fortæller, at hun vil slå sine børn og sig selv i hjel, hvis de ikke får lov at blive i Danmark. Tidens fylde betyder jo, at tiden er moden til et eller andet. Jeg har brugt udtrykket i mere konkret forstand: at tiden er fyldt ud, mættet, spændt.
Del II indledes med, at Naseema kommer sejlende over fjorden for at besøge familien, hendes ankomst betyder et nyt perspektiv på forsamlingen og en ny problematik hendes udsatte position over for familiens trygge middelklasseliv: derfor forekom det mig naturligt at dele bogen netop dér.
Hvorfor har du valgt denne sammensætning af persongalleri? Hvordan har du det med de enkelte personer- hvilken funktion har de hver især?
Jeg ønskede at have et forholdsvist stort persongalleri at jonglere med jeg var spændt på, om jeg kunne gøre så mange personer levende, hele ti. I mine tidligere bøger har jeg arbejdet med to, højst tre karakterer. Jeg tænker ikke så nøgternt: at hver person skal have en funktion. Jeg ønskede først om fremmest at skabe en håndfuld levende personer, gode, gammeldags, kantede, realistiske karakterer.
Jeg ønskede at skrive om en såkaldt sammenbragt familie - for at kunne skrive om at føle sig udenfor i en ny familie, om ikke at kunne få et barn til at høre til og om ikke at kunne elske et barn, hvilket Anne ikke kan med Amalie.
Naseemas to børn og Sara ses aldrig indefra de er i høj grad livgivende faktorer, med deres leg og gyngen skaber de liv i haven. Det samme gælder hunden, samtidig er den ²en, der bliver gjort ved med², den bliver tvunget til at drikke citronsaft og den bliver støvsuget; den tilhører det grotesk/humoristiske spor i romanen. Julius er med, fordi jeg ønskede at skrive om litteratur, der er steder, hvor der reflekteres over den litterære offentlighed; hvor Julius skriver og fremkommer med sin æstetik, de steder er i høj grad min egen tænken over skrift etc.
Fru Hede, Amalies farmor, er måske med, fordi der måtte være én, der virkelig elskede Amalie ellers ville hun være helt fortabt.
Et af omdrejningspunkterne i din roman 'I familiens skød' oplever jeg som 'det at høre til' (eller ikke)/svigt? Andre tema'er, du er optaget af i bogen?
Min bog handler også om behovet for at have et eget rum, den handler om konflikten mellem at elske og have brug for ensomhed. Og hvor svært foreneligt det kan være.
Er dette et billede på familien i dag? - Hvordan er der i familiens skød?
Jeg kan forestille mig, at mange familier i dag lider af en lignende åndenød som familien i min bog. Der er pladsmangel i familiens skød (i min bog) for mange sammenkomster, for mange gæster, for mange ankomster og afskeder. For mange behov.
Hvordan ser du denne roman i forhold til dit øvrige forfatterskab - hvordan oplever du selv, at du udvikler dig sprogligt og tematisk?
Jeg har aldrig tidligere arbejdet med et litterært forlæg bag 'I familiens skød' befinder 'To the Lighthouse' sig ... eller det passer ikke helt, for bag 'Kraniekassen' befinder Claude Simons 'Jardin des Plantes' sig. Men det litterære forlæg er brugt anderledes i forbindelse med 'I familiens skød', mere direkte, min person Anne Hede er Mrs. Ramsay anno 2006. Ligesom arbejdet med bevidstheden og nu¹et er inspireret af Woolf og penduleringen fra bevidsthed til bevidsthed som selve nerven i bogen. Jeg håber, at jeg arbejder mig henimod lethed og flyden.
Jeg holder meget af dine barokke og groteske beskrivelser/din humor - har du et yndlingssted i romanen i fohold hertil?
Stedet, hvor fru Hede støvsuger retriveren: s 49 'Hvad i alverden skulle det gøre godt for ... og til s. 50 ... selvom den der trængte mest til at komme sig var hunden'.
Kommentarer