Eks af Christina Hesselholdt

En dialogroman om to mennesker, der lige har mødt hinanden, og som bruger deres første nat sammen på en samtale om deres tidligere kærlighedsforhold.

"Daniel sagde: "Ooh". "Ooh", svarede Judith. "Ooh", sagde Daniel.

Denne scene må være én af litteraturhistoriens korteste samlejeskildringer. Samtidig er det stort set det eneste sted i romanen, hvor der finder en handling sted. Ellers består romanen af én lang dialog imellem to mennesker, der lige har mødt hinanden: Judith, der er lærer og Daniel, der er lysdesigner. Ingen af dem er helt unge, og begge har forliste forhold og ægteskaber bag sig.

Bogen starter midt i en samtale. Og sådan slutter den også ca. 80 sider senere - midt i den samme samtale, som kun lige er afbrudt af føromtalte "handling". Judith og Daniel har tilfældigt mødt hinanden i lægens venteværelse, og nu er de hjemme hos Judith. Her sidder de og drikker rødvin og fortæller hinanden om deres tidligere forhold, specielt forhold til eks-mand og -kone.

Det er en pudsig samtale for to, der lige har mødt hinanden og måske vil indlede et kærlighedsforhold. De udveksler historier om det, der har "tændt" dem ved deres tidligere partnere og det, der har skilt dem. De virker forbavsende oprigtige i betragtning af, at de ikke kender hinanden. Det virker ikke, som om de forstiller sig, ihvertfald ikke når de fortæller om deres "eks". Derimod har de lidt svært ved at finde ud af, hvad de vil med hinanden. De skiftevis nærmer og fjerner sig. "Måske er vi to ved at tage afsked med hinanden; jeg troede, at vi var i færd med at mødes", siger Daniel på et tidspunkt i samtalen. På et andet tidspunkt undskylder Daniel sig med, at det er sent, han vil hjem. Da får Judith ham til at blive ved at bede ham fortælle noget mere om eks-konen.

Christina Hesselholdt har skrevet en kort roman med næsten ingen ydre handling, men historien er virkeligt godt skruet sammen. Hovedpersonerne er igennem deres dialog fint skildrede med både ømhed og humor. Der er mange fine iagttagelser og gode replikker.

Se blot dette replikskifte:

"Så er der virkelig kun os to nu. Sikke en befrielse. Jeg synes, at vi har været gennem en labyrint, en labyrint af møder, især alle dine møder, mens vi har talt"
"En højrød labyrint; ja, det er godt ikke at skulle tale i et stykke tid."
"Men det kan godt være svært at holde op", sagde Daniel.
"Men, nu må du holde op, og du må blive ved med at kysse mig, så du ikke kan tale. Bare der blev holdt sådan om mit ansigt noget oftere", sagde Judith

Trods betroelser om forliste kærlighedsforhold og "eks´er", ser det alligevel ud til, at de to hovedpersoner nærmer sig hinanden, mere end de fjerner sig. De taler sig langsomt ind på hinanden og ind i et nyt kærlighedsforhold. For selvom faren for at skilles er til stede, er behovet for kærlighed og nærvær dog større.

Og det er da livsbekræftende!