Camilla and the horse af Christina Hesselholdt

Suveræne, geniale, originale fortællinger fra en af Danmarks bedste forfattere. Intet mindre!

At læse Christina Hesselholdt er altid en udsøgt sproglig fornøjelse. "Camilla and the Horse" er absolut ingen undtagelse!

Bogens består af to dele, hvor den første del er en samling af fortællinger, som på forunderlig vis fletter sig ind i hinanden:

Alma og Kristian vandrer omkring på den britiske hede de samme steder som Wordsworth, Coleridge og Brontë-søstrene. Ægteparret er midt i 30´erne, og deres forhold knirker. De er ikke lykkelige, og passionen synes meget langt væk. Almas og Kristians historie fortælles af dem begge, og iblandes både historien om Catherine og Heathcliff og digte af William Wordsworth og Sara Coleridge.

Edward er flyttet ind i sit barndomshjem og sover nu i det soveværelse, hvor han fandt begge sine forældre, da de havde hængt sig.

Og så er der Camilla and the Horse eller Camilla og Charles. Ja, altså ikke dem fra England, selvom Charles på et tidspunkt bliver kaldt Prince Charles. På den stripbar i Berlin, hvor de brænder en masse penge af, og Camilla forelsker sig i en rumænsk prostitueret.

Fortællesynsvinklen skifter imellem hovedpersonerne, og de, der i den ene fortælling har optrådt som bipersoner, optræder i den næste som hovedpersoner. På den måde konstruerer Christina Hesselholdt en masse brikker i et finurligt og fantastisk puslespil. Det er så godt skrevet! Genialt simpelthen!

Anden del af bogen, ca. 50 sider, hedder "En festlighed" og her møder vi personerne fra forfatterens roman fra 2007 "I familiens skød".

Anne og Lars og deres fælles datter Sara er inviteret til Lars´ ældste datters nonfirmation. Amalie, der i romanen følte sig udenfor i sin fars nye familie, skal være midtpunkt til en familiefest, hvor personerne fra hendes to verdner, skal sidde ved samme bord.

Det er Amalies mormor, Rosa, der har bestemt, at der skal holdes fest – ikke noget stort, "bare en lille fest i familiens skød". Det er også Rosa, der har bestemt, at festen skal holdes hos Amalie og hendes mor. Ikke hos Anne og Lars, for der vil mormoren ikke sætte sine ben.

Som romanen viser også "En festlighed", hvor svært det kan være at leve i sin familie.

Rosinante, 2008. 158 sider.