Anmeldelse
Hovedstolen af Christina Hesselholdt
Christina Hesselholdt har op igennem 90'erne skrevet en række korte romaner; den stil, de er skrevet i, kaldes kortprosa eller minimalistisk prosa og kan minde om digte, fordi den er så præcis og knap.
"Hovedstolen" er skrevet på samme måde, men den er meget lettere tilgængelig end hendes andre bøger, synes jeg. Det er en dejlig erindringroman, fyldt med billeder fra barndommen.
Bogen består af 50 små erindringsglimt, alle fyldt med sansninger af lyde, dufte, stemninger.
Bogens gennemgående figurer er far og mor, bedsteforældre og kammerater, set med barnets øjne. Og der er skiftevis trygge og foruroligende glimt fra hverdagene i et barns verden.
Selv om bogen er skrevet i 1998, og forfatteren er født i 1962, er der noget forunderligt tidløst over den, og derfor rører den os alle.
Munksgaard/Rosinante. 1998. 102 sider
BogWeb - 1. februar 1999
Christina Hesselholdt har op igennem 90'erne skrevet en række korte romaner; den stil, de er skrevet i, kaldes kortprosa eller minimalistisk prosa og kan minde om digte, fordi den er så præcis og knap.
"Hovedstolen" er skrevet på samme måde, men den er meget lettere tilgængelig end hendes andre bøger, synes jeg. Det er en dejlig erindringroman, fyldt med billeder fra barndommen.
Bogen består af 50 små erindringsglimt, alle fyldt med sansninger af lyde, dufte, stemninger.
Bogens gennemgående figurer er far og mor, bedsteforældre og kammerater, set med barnets øjne. Og der er skiftevis trygge og foruroligende glimt fra hverdagene i et barns verden.
Selv om bogen er skrevet i 1998, og forfatteren er født i 1962, er der noget forunderligt tidløst over den, og derfor rører den os alle.
Munksgaard/Rosinante. 1998. 102 sider
BogWeb - 1. februar 1999
Kommentarer