Interview i forbindelse med udgivelsen af "Kantslag"
Hvem er forfatteren Dorthe Nors?
Hvem er forfatteren Dorthe Nors? Det er et sjovt spørgsmål, fordi spørgsmålet også indeholder svaret: Forfatteren Dorthe Nors er forfatter (og lidt oversætter og amatøryogini og foredragsholder) - og så håber jeg også, at jeg er flink.
Hvilke tematikker/problemstillinger interesserer dig?
I de bøger, jeg har skrevet, har mennesker på tærsklen mellem en livssituation og en anden optaget mig en del.
Jeg er vel på mange måder, selv når jeg skriver på en sjov facon, lidt af en eksistentialist, og vil gerne skrive noget, der både kan få folk til at tænke og føle.
Jeg er meget lidt strategisk i min måde at gå til arbejdet på og skriver bare på hvad der fænger mig.
Forrige måned var jeg meget optaget af om godhed, kunne få et ben til at eksplodere. I går sad jeg og skrev om et barn, der kunne flyve, og jeg har også skrevet om kærlighed og om en mand ved navn Georg Larsen, der havde store problemer med tynd mave.
Det må godt være skævt - det må bare aldrig være uægte.
Jeg tror autenticitet er nummer ét kriterie for mig.
Hvad og hvem inspirerer dig?
Virkeligheden er en fest af absurditeter, så der findes ikke noget mere inspirerende end virkeligheden.
Virkeligheden må - i modsætning til forfattere - alt, og det er jeg meget optaget af.
Hvad virkeligheden ikke kan slippe af sted med. For eksempel har min genbo hele sommeren kæmpet en indædt kamp med to duer, der vil bo på hans altan, og jeg har fra mit skrivebord kunnet følge kampen på nærmeste hold.
Det startede med en farvestrålende uro, der kunne snurre rundt og jage duerne væk, den virkede ikke, og så kom der en ny slags uro op. Den hjalp heller ikke. Så fik han fat i en meget stor vandpistol, som han gik ud og sprøjtede med, når han fik øje på dem derude, men de sad stadig og kurrede på kanten, så snart han gik ind igen.
Nu har han sat hegn op og han har hængt camouflagenet ind over altanen (mobiler og uroer hænger der endnu).
Der er ikke en kinamands chance for at duerne kan indtage hans altan nu. Det kan han så desværre heller ikke selv, for camouflagenettet går ned over altandøren, og jeg forestiller mig at udsigten fra hans lejlighed svarer til en rekruts på øvelse i Oksbøllejren.
Virkeligheden strør om sig med den slags små dramaer. De inspirerer mig.
Og så findes der også mennesker, som inspirerer mig. Forfatterkollegaer, jeg beundrer, og som jeg lærer af.
Hvor og hvornår skriver du bedst?
Jeg har mig selv mistænkt for at skrive, også når jeg ikke skriver.
En stor del af en novelle kan blive skrevet, mens jeg går over til elefanterne i Frederiksberg Have og hjem igen, for gåture og overspringshandlinger er bare en måde at bygge sig op på - og så skriver jeg, når der ikke længere er nogen vej udenom.
Jeg skriver ikke om natten og heller ikke om morgenen. I hvert fald ikke sådan rent fysisk, men den anden nat drømte jeg om en enorm hvalfisk, jeg tror, det var en blåhval, som også var en russisk ubåd. Det er jeg stadig så fascineret af, at jeg måske skriver om det en dag, hvorfor man kan påstå, at jeg også arbejder om natten.
Det er mærkeligt, jeg ikke er rigere, når man betænker, at jeg også arbejder, når jeg sover.
Hvor "går" du hen som forfatter?
Jeg går, som det høres, tit over i Frederiksberg Have - men med min litteratur som sådan tror jeg til min egen overraskelse, at jeg går i en mere lyrisk og personlig retning.
Min nye bog "Kantslag", som er en novellesamling, er en fortættet, satirisk, grum og græmmelig - og sjov - samling af historier, der beskriver mennesker på kanten, skårede eksistenser, kvindelige mordere, skidne fugle og det gribende menneske, for ikke at glemme, at der også er regulære tæv i den.
Jeg håber, det er en bog, der rammer efter målsætningen: Det skal være til både at grine og græde over.
Jeg troede, da jeg var ved at være færdig med den, at jeg skulle tilbage til romanen, men så kom jeg til at skrive digte, eller i hvert fald en slags digte. Det kommer jeg til at arbejde videre med, så selvom jeg ikke for min død havde troet, jeg nogensinde skulle blive lyriker, så er det, hvor virkeligheden (som må alt) tager mig hen nu, tror jeg.
Novellesamlingen "Kantslag" udkom den 26. september 2008
Artikel
Virkeligheden - en fest af absurditeter
Interview i forbindelse med udgivelsen af "Kantslag"
Hvem er forfatteren Dorthe Nors?
Hvem er forfatteren Dorthe Nors? Det er et sjovt spørgsmål, fordi spørgsmålet også indeholder svaret: Forfatteren Dorthe Nors er forfatter (og lidt oversætter og amatøryogini og foredragsholder) - og så håber jeg også, at jeg er flink.
Hvilke tematikker/problemstillinger interesserer dig?
I de bøger, jeg har skrevet, har mennesker på tærsklen mellem en livssituation og en anden optaget mig en del.
Jeg er vel på mange måder, selv når jeg skriver på en sjov facon, lidt af en eksistentialist, og vil gerne skrive noget, der både kan få folk til at tænke og føle.
Jeg er meget lidt strategisk i min måde at gå til arbejdet på og skriver bare på hvad der fænger mig.
Forrige måned var jeg meget optaget af om godhed, kunne få et ben til at eksplodere. I går sad jeg og skrev om et barn, der kunne flyve, og jeg har også skrevet om kærlighed og om en mand ved navn Georg Larsen, der havde store problemer med tynd mave.
Det må godt være skævt - det må bare aldrig være uægte.
Jeg tror autenticitet er nummer ét kriterie for mig.
Hvad og hvem inspirerer dig?
Virkeligheden er en fest af absurditeter, så der findes ikke noget mere inspirerende end virkeligheden.
Virkeligheden må - i modsætning til forfattere - alt, og det er jeg meget optaget af.
Hvad virkeligheden ikke kan slippe af sted med. For eksempel har min genbo hele sommeren kæmpet en indædt kamp med to duer, der vil bo på hans altan, og jeg har fra mit skrivebord kunnet følge kampen på nærmeste hold.
Det startede med en farvestrålende uro, der kunne snurre rundt og jage duerne væk, den virkede ikke, og så kom der en ny slags uro op. Den hjalp heller ikke. Så fik han fat i en meget stor vandpistol, som han gik ud og sprøjtede med, når han fik øje på dem derude, men de sad stadig og kurrede på kanten, så snart han gik ind igen.
Nu har han sat hegn op og han har hængt camouflagenet ind over altanen (mobiler og uroer hænger der endnu).
Der er ikke en kinamands chance for at duerne kan indtage hans altan nu. Det kan han så desværre heller ikke selv, for camouflagenettet går ned over altandøren, og jeg forestiller mig at udsigten fra hans lejlighed svarer til en rekruts på øvelse i Oksbøllejren.
Virkeligheden strør om sig med den slags små dramaer. De inspirerer mig.
Og så findes der også mennesker, som inspirerer mig. Forfatterkollegaer, jeg beundrer, og som jeg lærer af.
Hvor og hvornår skriver du bedst?
Jeg har mig selv mistænkt for at skrive, også når jeg ikke skriver.
En stor del af en novelle kan blive skrevet, mens jeg går over til elefanterne i Frederiksberg Have og hjem igen, for gåture og overspringshandlinger er bare en måde at bygge sig op på - og så skriver jeg, når der ikke længere er nogen vej udenom.
Jeg skriver ikke om natten og heller ikke om morgenen. I hvert fald ikke sådan rent fysisk, men den anden nat drømte jeg om en enorm hvalfisk, jeg tror, det var en blåhval, som også var en russisk ubåd. Det er jeg stadig så fascineret af, at jeg måske skriver om det en dag, hvorfor man kan påstå, at jeg også arbejder om natten.
Det er mærkeligt, jeg ikke er rigere, når man betænker, at jeg også arbejder, når jeg sover.
Hvor "går" du hen som forfatter?
Jeg går, som det høres, tit over i Frederiksberg Have - men med min litteratur som sådan tror jeg til min egen overraskelse, at jeg går i en mere lyrisk og personlig retning.
Min nye bog "Kantslag", som er en novellesamling, er en fortættet, satirisk, grum og græmmelig - og sjov - samling af historier, der beskriver mennesker på kanten, skårede eksistenser, kvindelige mordere, skidne fugle og det gribende menneske, for ikke at glemme, at der også er regulære tæv i den.
Jeg håber, det er en bog, der rammer efter målsætningen: Det skal være til både at grine og græde over.
Jeg troede, da jeg var ved at være færdig med den, at jeg skulle tilbage til romanen, men så kom jeg til at skrive digte, eller i hvert fald en slags digte. Det kommer jeg til at arbejde videre med, så selvom jeg ikke for min død havde troet, jeg nogensinde skulle blive lyriker, så er det, hvor virkeligheden (som må alt) tager mig hen nu, tror jeg.
Novellesamlingen "Kantslag" udkom den 26. september 2008
Kommentarer