Klassikere garanterer kvalitet. Men hvilken klassiker skal man vælge at pakke ned i strandtasken?
Skrevet af Lea Fløe Christensen, Albertslund Bibliotek
Hvorfor ikke matche klassikerlæsning med årstiden og vælge en, der udspiller sig i sommermånederne - hvor der bades, svedes, og ferieflirtes? Samtidig med at disse bøger, ligesom alle andre klassikere, byder på dybe karakterer, lækkert sprog, og tidsløse temaer.
Og ligesom sommeren varer læsningen af disse sommerklassikere ikke for evigt: alle bøgerne i dette udvalg er under 300 sider lange og passer let ned i feriebagagen.
Bonjour Tristesse af Françoise Sagan
“Min far var på vej op af vandet. Jeg syntes han så helt fantastisk ud, bred og muskuløs som han var”.
Den lille roman er en ung, sommersexet sag med thrillervibes. Den smukke, rige, purunge fortæller Celine er draget til et lækkert kystlandsted med sin hotte, eftertragtede far. Men så dukker en kvinde op, der ikke er som de andre kvinder i farens liv. Og hun forstyrrer sommerens ubekymrethed.
Døden i Venedig af Thomas Mann
“Pladsen lå hen i solløs lummerhede. Intetanende turister sad udenfor caféerne eller stod, helt skjult af duer, foran kirken (...) I feberagtig ophidselse, triumferende over at være i besiddelse af sandheden og samtidig med en smag af væmmelse på tungen og en fantastisk gru i hjertet, gik den ensomme frem og tilbage over fliserne på den prægtige plads.”
Måske ikke den mest populære handling: midaldrende mand betragter smålummert og tiltagende desperat 14-årig dreng fra sin liggestol. Men 'Døden i Venedig' er med sine 130 siders smukke sprog og dybe indlevelse i den altfortærende kærlighed nok både den korteste og mest kanoniserede af alle sommerklassikere.
Call me by your name af André Aciman
“Jeg ved ikke hvad der gik af mig ved morgenmaden, men pludselig var jeg igang med at skære toppen af hans blødkogte æg inden Mafalda havde gjort det, og før han selv havde smadret skallen med en teske. Det havde jeg aldrig i mit liv gjort for noget andet menneske, og her sad jeg så pludselig og sikrede mig at ikke den mindste stump skal faldt ned i hans æg.”
Måske har du set filmen med den måske mest sexede fersken i filmhistorien. Bogen er mindst lige så lækker, sproget simpelt, vejret perfekt. Her er grusveje og små landsbytorve, en patineret italiensk sommerresidens, intellektuelle der nyder ferien, og i centrum for historien møder vi Elio - en ung, elskværdig fortæller der forelsker sig så hovedkulds og intenst i den ældre amerikanske husgæst, at han uventet for sig selv skærer toppen af sit nye kærlighedsmorgenæg.
Omrids af Rachel Cusk
“Der lå tit udmattede hunde tværs hen over fortovet, store hunde med tyk, strid pels. De var helt livløse i varmen (...). På afstand lignede de somme tider kvinder i pels der var faldet berusede om.”
I dette første bind af Cusks radikale og hyldede trilogi er vi med fortælleren i Athen. Varmen er trykkende, alligevel er en svømmetur i havet mere foruroligende end forløsende. Hos Cusk iagttager vi de mennesker, fortælleren møder, og med stor elegance og vid bliver vi klogere på de skildrede og os selv.
Bølger af Eduard von Keyserling
“Det var smukt, sådan som disse mennesker stod sammen i det skærende solskin, sådan som kjolernes lyse og hårets røde og blonde farver blomstrede og skinnede med den gule klit som baggrund.”
Blandt sommerklassikerne er 'Bølger' den med absolut flest strandture. Her kan du følge de forelskede i samtaler om livet, spionere med teaterkikkerten og beundre solnedgangen og bølgerne inderligt og adeligt.
De små heste i Tarquinia af Marguerite Duras
“Måske skulle hun hellere være ham utro end at nægte ham muslinger, sagde Diana.”
Vi er i en syditaliensk landsby i heden. Alligevel er den lille roman ligeså kølig som dagene, og tankerne om andre folks partnere er lumre. Der snakkes, bades, ryges, begæres, soves længe, tvivles. Duras kan om nogen skildre det camparipimpende umulige menneskesind.
Kommentarer