Seks forfattere er i spil til at vinde Romanprisen 2022, som afsløres den 11. juni. De nominerede bøger byder på både magi og realisme, autofiktion og exofiktion og de sætter ord på tabuer, svigt og komplekse følelser.
Flere af romanerne stiller skarpt på vores forhold til naturen, ligesom vi får nye vinkler på tabuer som selvmord, alkoholisme, eksistentiel hjemløshed og det svære moderskab. Bøgerne har givet masser af stof til dialog i romanlæseklubberne om vores samfund før og nu, lige fra den nordiske mytologi til nutidens økokrise og sociale forskelle.
De seks nominerede til DR Romanprisen
'Slugt' af Christina Englund
Kunstnerromanen Slugt foregår i New York i starten af 1980’erne og tegner et portræt af den amerikanske kunstfotograf Francesca Woodman. Bogen giver os et nyt blik på kunstens altopslugende rolle ved at vise, hvordan Woodmans lader sig opsluge af kunsten på godt og ondt i ambitionen om at vise folk ”den anden side” af livet. ’Slugt’ er en del af tidens litterære tendens, exofiktion.
Med det stærke fokus på de kunstneriske processer bliver det mere kunsten end barndomsglimtene, der giver spor af forklaring på Woodmans tidlige selvmord, og som læser mærker man en fascination af døden. Romanen giver et bevægende billede af den anerkendte kunstner, der voksede op i et kunstnerhjem og havde et sammensat sind.
'Rosarium' af Charlotte Weitze
Rosarium er en magisk og syret slægtsroman, der bringer os fra 1900-tallets Polen over Danmark til nutidens USA. Det er en eventyrlig bog om planter, der giver en dybere forståelse for, hvordan mennesker og natur indgår i en organisk sammenhæng.
Charlotte Weitze blander det magiske med det realistiske i en fortryllende historie med politiske undertoner. Hendes beskrivelse af planter, træer og andre levende væsener er både meget poetiske og sanselige. Læserens blik på planter - og rosen i særdeleshed - vil aldrig blive det samme efter denne roman, hvor mennesker og natur griber ind i hinandens eksistens. Bogen er ud over at være en original fortælling et stærkt bidrag til den offentlige debat om økokrisen.
’Man skulle nok have været der’ af Thomas Korsgaard
I tredje bind af Korsgaards trilogi forsøger 17-årige Tue at finde fodfæste i København. Ved at blande det realistiske og det groteske kredser bogen om, hvordan Tue må hutle sig igennem tilværelsen og spinder et net af hvide løgne. Et vigtigt tema i Man skulle nok have været der er eksistentiel hjemløshed, og den rummer linjer til Sult af Knut Hamsun.
I bogens åbningsscene bliver Tue smidt på porten af sin udlejer og sætter sine få ejendele til storskrald. Da han får lov at flytte ind hos en kollega og hendes mor, bliver det tydeligt, at han ikke har lært de kulturelle koder til at begå sig i den højere middelklasse. Romanen sætter således fokus på forskellige sociale og økonomiske vilkår samtidig med, at den leger med autofiktionen som genre.
'Alt dette kunne du få' af Josefine Klougart
Alt dette kunne du få er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen. Forfatteren Barbara sidder i barndomshjemmet på Mols og ser tilbage på sit og familiens liv, mens faren er indlagt på hospitalet. Med erindringen som omdrejningspunkt viser romanen, hvordan vi er forbundet med hinanden gennem tid og sted og med naturen.
Barndomserindringerne hører til de stærkeste passager i bogen og efterlader et lille stik i hjertet, da de minder om livets skrøbelighed. Klougart har et særligt talent for at sætte ord på detaljen og voldsomheden i barnets sansning. Romanen er et vigtigt bidrag til tidens moderskabslitteratur og viser, hvordan moderrollen er uløseligt forbundet med relationen til ens egen mor samtidig med, at den bringer os tættere på døden.
'Bar' af Kristian Ditlev Jensen
Bar er en rå, nøgtern og usentimental bog om alkoholisme, en kontrafaktisk selvbiografisk roman, som udforsker det, der ikke skete, frem for det, der skete. Romanen bygger på forfatterens massive alkoholmisbrug, der tog fart i ungdommen. Det er alkoholen, der sætter scenerne, tempoet og sproget. Minderne flyder som alkoholen gennem kapitlerne, der er navngivet efter drikkevarer.
Der er en særlig intensitet i bogen, ikke mindst i barndomserindringerne og i de mange tilbagefald til alkoholen og den absolutte nedtur i sidste del. Bogen viser den gradvise bevægelse ind i alkoholisme og afhængighedens voldsomme kraft, samtidig med at den – ligesom filmen ’Druk’- viser et samfund, som understøtter drukkulturen.
'Vølvens vej' af Anne-Marie Vedsø Olesen
I Vølvens vej følger vi den 12-årige pige Snehild fra landsbypige til magtfuld vølve. Det er en fantasifuld og underholdende roman, som foregår i jernalderen, og første bind af en trilogi fra den nordiske mytologi. Da Snehild bliver født, spår nornerne, at hun er noget særligt, og langsomt spirer synske kræfter frem i hende. Anne-Marie Vedsø Olesen fører os ind i mytologien, hvor de nordiske guder, jætter og norner griber ind i menneskernes liv og magtkampe.
Anne-Marie Vedsø Olesen jonglerer elegant med genrerne og viser en magisk verden, som vrimler med stærke kvinder – en verden, der også sætter nutidens relationer og forhold til natur og tro i relief.
Debatter i Romanklubberne
De seks romaner er blevet debatteret i bibliotekernes 92 romanlæseklubber i løbet af det sidste halve år, og læseklubdeltagerne stemmer nu om, hvem der skal vinde DR Romanprisen 2022. Prisoverrækkelsen finder sted på festivalen LiteratureXchange i Aarhus den 11. juni kl. 14 og transmitteres også live på DR P1. Sidste år vandt Anne Lise Marstrand Jørgensen prisen for romanen Margrete 1.
Litteratursiden har produceret små film med hver af de seks forfattere og har hver måned haft livedebat over Teams med deltagelse af forfatteren og læsere fra hele landet.
Kommentarer