Virginia af Jens Christian Grøndahl

Som i "Lucca", der fik en stor læserskare, er "Virginia"s tema kærligheden og dens svære betingelser.

Her blandes fortid, nutid og fremtid ligesom i "Lucca", men stilen er anderledes knap.

Hør bare fra begyndelsen af fortællingen: "Han havde endnu ikke haft meget at gøre med piger, faktisk så godt som ingenting. Han kunne ikke se på dem uden at føle sig fortabt. Men de må have overvundet deres generte tavshed, den unge kvinde og den forvoksede dreng. Et par års forskel kan være nok til at afgøre, hvad for nogle ord man bruger. Kvinde. Dreng."...

Begivenhederne tager deres udgangspunkt en krigssommer, hvor tre menneskers livsbane tilfældigt skærer hinanden: En 16-årig ung pige på sommerophold ved Vesterhavet, en nedstyrtet engelsk pilot og en dreng, der senere bliver til bogens fortæller.

Drengen betages af den lidt ældre pige og kommer nærmest uforvarende til at være vidne til hendes kærlighedsmøde med den engelske pilot. Er det ham, der bliver årsag til, at tyskerne fanger piloten?
Kvinden og drengen mødes mange år senere i Paris. Et slags skæbnefællesskab opstår mellem dem, der til slut i romanen bevirker, at kvinden forærer fortælleren det cigaretetui, hun i sin tid fik af piloten....

I en raffineret komposition blandes den nu voksne kvindes erindring med den dengang 14-årige drengs, og kvindens hele livsløb rulles op i den fortættede roman.
Man aner kærlighedsmuligheder, men rigtig udfoldet bliver de ikke, og personerne forekommer eksistentielt ensomme.

Det er Grøndahls kunst, at man trods det bevidst upersonlige præg - kvinden har f. eks. ikke et navn - gribes af handlingen og af de præcist sansede detaljer fra Besættelsen.

Bogen er strammere og bedre end "Lucca", en kun små 100-siders roman - men med langtidsvirkning.

Rosinante, 2000. 99 sider Lån bogen på

Relaterede links:
Anmeldelse af "Lucca" i BogWeb

BogWeb - 2. juli 2001