Anmeldelse
Røde hænder af Jens Christian Grøndahl
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortættet roman om en dansk kvindes andel i en terroraktion i Vesttyskland i 1970’erne og om at møde hinanden for sent i livet.
Jens Christian Grøndahls nye roman er en lille intens og fortættet sag om skyld og kærlighed. Den navnløse mandlige fortæller har i 1977 et studenterjob på hovedbanegården i København. Her møder han den unge, kønne og hemmelighedsfulde Sonja, som lige er kommet tilbage fra et længere ophold i Vesttyskland. Hun betror ham en nøgle til en garderobeboks, som senere viser sig at indeholde rigtig mange D-mark.
Efter et kort bekendtskab forsvinder Sonja sporløst ud af fortællerens liv, men han kan ikke helt glemme hende. 15 år senere støder han tilfældigt på hende igen. Egentlig er han tilfreds med sin tilværelse og har styr på job, bolig og ægteskab, men mødet med Sonja sætter en proces i gang, som fører til, at han bliver skilt.
Sonja mødes han med fra tid til anden, og brudstykkevis fortæller hun ham sin historie. I sin pure ungdom i 1970’erne var hun i periferien af kredsen omkring Rote Armee Fraktion og Baader-Meinhof. Forelsket, naiv og uvidende var hun chauffør ved et bankrøveri med dødelig udgang, og her mange år efter pines hun stadig af skyld.
Fortælleren og Sonja tager til Tyskland for at overvære retssagen mod de to terrorister, som begik drabet i forbindelse med bankrøveriet, og som netop er blevet udleveret fra Syrien. Sonja opsøger den dræbtes enke, men møder hverken forståelse eller tilgivelse, og taget på sengen forlader Sonja for anden gang i sit liv fortælleren.
"Røde hænder" er et velskrevet og velkomponeret must for de mange læsere af Jens Christian Grøndahls forfatterskab. Med sit specielle litterære temperament kredser han stedse om etiske spørgsmål og kærlighedens forklædninger. Nogle vil finde romanen kedelig, mens andre som bl.a. denne anbefaler synes, at det er en flot og velfortalt historie.
Gyldendal, 2006.177 sider. Kr 199,-

Kommentarer