Vandpest

I sin gennembrudsroman 'Vandpest' eksperimenterer Merete Pryds Helle både med form og stof i sin beskrivelse af mennesket og den verden, det lever i.

Merete Pryds Helle (f.1965) fik sit egentlige gennembrud med romanen 'Vandpest' (1993). I 1996 udkom 'Men jorden står til evig tid', der er en selvstændig fortsættelse af 'Vandpest'.

'Vandpest' er den fantastiske historie om Beatrice, der sammen med sin mand tager på en ballonrejse. Ballonen strander midt i en katastroferamt natur, hvor havene er begyndt at mutere: "Ambrasekreter fra små døde hvaler hænger i søen. Hvalerne ligger spredt ud over søen, blærene i deres indvolde svulmer op, blærerne fortrænger karperne, vandet, saltet og bølgetoppene". Isoleret i denne kaotiske natur lever ægteparret Mikael og Agnes med deres datter, Kate. Især for Kate får mødet med de rejsende katastrofale konsekvenser.

Kompositorisk består romanen af 7 dele, der punktvis og uden kronologi beskriver selve ballonfærden og tiden før og efter rejsen. Parallelt med historien er der i bogens margener små citater og tegninger taget fra naturvidenskabelige værker. Disse citater kommenterer sideløbende handlingen og personerne. Selve titlen introduceres vi til på bogens bagside, som er et opslag fra Salmonsens Leksikon: "I Europa kendes kun Hunplanter. […] Hver gang den er kommet til et nyt Sted, har den ved sin kolossale Formeringsevne truet med helt at tilstoppe Søer og Vandløb; efter nogen Tids Forløb er denne Ubehagelighed dog atter ophørt." Den hurtigt voksende vandpest kan således ses som et billede både på den ydre og den indre natur, som mennesket nyttesløst forsøger at beherske.

Merete Pryds Helle eksperimenterer både med form og stof i sin beskrivelse af mennesket og den verden, det lever i. Således får hun på sin egen måde beskrevet den menneskelige eksistens og selve livsvilkåret, og i hendes roman har den spændende fortælling filosofiske dimensioner og pointer.