Tretten trin ned af Ruth Rendell

Forfatteren har utroligt mange bøger bag sig og med ’Tretten trin ned’ har hun skrevet en uhyggelig historie om en mand der er sygeligt besat af en seriemorder fra 1940’erne og en smuk ung model.

Mix Cellini bor hos en ældre dame, Gwendolen Chawcer, i Notting Hill. Han har lejet sig ind i netop dette kvarter, fordi det var her, hans store idol, seriemorderen John Christie, huserede i1940erne.

I samme kvarter bor også den billedskønne unge Nerissa, som Mix forestiller sig at han vil få et smukt liv sammen med. Da hans forestilling kolliderer med virkelighedens verden, eksploderer Mix, og det kommer til udtryk på en meget voldsom måde.

Fru Chawcer bor i sit barndomshjem, hvor hun altid har boet og tiden har nærmest stået stille i huset. Hun har opbygget nogle meget sære vaner og lever meget afsondret. Hun er endvidere meget virkelighedsfjern og har det bedst, når hun kan læse og leve i bøgerne.

Beskrivelsen af de to hovedpersoner er vældig god, og beskrivelsen af huset de bor i er fantastisk. Det er virkelig et hus der giver plads til spøgelseshistorier, genfærd, skjulesteder, edderkoppespind og skumle gerninger.

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem bogen, men den kunne måske godt være strammet lidt op.

Der er en uhyggelig stemning ikke blot omkring huset, men også omkring Mix.

Forfatteren kan skrive uhyggeligt gode thrillers; dette er ikke én af de bedste, men absolut anbefalelsesværdig.