Anmeldelse
Altid om lørdagen af Ruth Rendell
- Log ind for at skrive kommentarer
Psykologisk thriller om en psykopat, der med alle midler prøver at vride virkeligheden, så den passer med hans opfattelse: at den pige han elsker også stadig elsker ham.
’Going wrong’ er bogens engelske titel, og galt går det, når Ruth Rendell skriver om mænd, der er dødeligt besatte af en kvinde og ikke kan indse, at hun ikke er interesseret.
Guy har klart psykopatiske træk – han lever på et selvbedrag, hvis farlighed hele tiden kan udløses ved en tilfældighed. Han omskaber virkeligheden, så den passer til hans forestillinger, og de går ud på, at hans elskede Leo (Leonora), som han engang har været kæreste med, stadig elsker ham og vil giftes med ham.
Sandheden er den, at de tilhører to meget forskellige verdener – hun går på college og har intellektuelle venner – han lever af og har skabt sig en formue på plat og svindel og narko.
Men hun har accepteret, at de spiser sammen hver lørdag, og at han dagligt kontakter hende pr. telefon. Er det så, fordi hun er smigret over hans tilbedelse, eller er hun simpelthen bange for, hvad han kan finde på, hvis hun totalt afviser ham?
Det mønster følger de år efter år, indtil hun gifter sig med William … og Guy vil ha’ hævn, først og fremmest over Leonoras familie, der har forgiftet hendes sind mod ham.
Man får faktisk en vis medlidenhed med den forelskede og forblændede Guy, men selvfølgelig har han fortjent den – overraskende – slutning.
Og læseren sidder tilbage med uhyggen, den latente angst for at møde sådan en charmerende psykopat i det virkelige liv og ikke kunne gennemskue farligheden - og den meget intense fornemmelse af, at der er mange flere af dem, end man lige troede.
Vi skulle ha’ holdt os væk, men hvem kan det, når mesteren i psykologisk suspense, Ruth Rendell, byder op til paranoid og tvansneurotisk pardans og langsomt, langsomt og pinefuldt strammer den psykiske skruestik?
Jeg er vild med det!
Oversat fra engelsk af Inger Bang efter 'Going Wrong'. Forum, 1991. 202 sider
Læs mere på denne Ruth Rendell/Barbara Vine website
- Log ind for at skrive kommentarer
Psykologisk thriller om en psykopat, der med alle midler prøver at vride virkeligheden, så den passer med hans opfattelse: at den pige han elsker også stadig elsker ham.
’Going wrong’ er bogens engelske titel, og galt går det, når Ruth Rendell skriver om mænd, der er dødeligt besatte af en kvinde og ikke kan indse, at hun ikke er interesseret.
Guy har klart psykopatiske træk – han lever på et selvbedrag, hvis farlighed hele tiden kan udløses ved en tilfældighed. Han omskaber virkeligheden, så den passer til hans forestillinger, og de går ud på, at hans elskede Leo (Leonora), som han engang har været kæreste med, stadig elsker ham og vil giftes med ham.
Sandheden er den, at de tilhører to meget forskellige verdener – hun går på college og har intellektuelle venner – han lever af og har skabt sig en formue på plat og svindel og narko.
Men hun har accepteret, at de spiser sammen hver lørdag, og at han dagligt kontakter hende pr. telefon. Er det så, fordi hun er smigret over hans tilbedelse, eller er hun simpelthen bange for, hvad han kan finde på, hvis hun totalt afviser ham?
Det mønster følger de år efter år, indtil hun gifter sig med William … og Guy vil ha’ hævn, først og fremmest over Leonoras familie, der har forgiftet hendes sind mod ham.
Man får faktisk en vis medlidenhed med den forelskede og forblændede Guy, men selvfølgelig har han fortjent den – overraskende – slutning.
Og læseren sidder tilbage med uhyggen, den latente angst for at møde sådan en charmerende psykopat i det virkelige liv og ikke kunne gennemskue farligheden - og den meget intense fornemmelse af, at der er mange flere af dem, end man lige troede.
Vi skulle ha’ holdt os væk, men hvem kan det, når mesteren i psykologisk suspense, Ruth Rendell, byder op til paranoid og tvansneurotisk pardans og langsomt, langsomt og pinefuldt strammer den psykiske skruestik?
Jeg er vild med det!
Oversat fra engelsk af Inger Bang efter 'Going Wrong'. Forum, 1991. 202 sider
Læs mere på denne Ruth Rendell/Barbara Vine website
Kommentarer