Anmeldelse
Syndflodens år af Margaret Atwood
- Log ind for at skrive kommentarer
Apokalyptisk, storslået og i høj grad tankevækkende fortælling om artens undergang. Det er sådan, det ender: Endelig lykkedes det menneskeheden at bruge jorden op, og jorden kvitterer med at udrydde næsten alt liv.
Men lang tid før undergangen boede Ren og Toby hos sekten “Guds Gartnere”, som var en gruppe fanatiske og religiøse madekstremister. Ren var et barn dengang, og det var hendes mors drifter, der hev dem med ind i sekten. Toby flygtede som ung kvinde ind i sektens tryghed, efter hendes usympatiske arbejdsgiver havde misbrugt hende og nu ville slå hende ihjel. I “Guds Gartnere” er der et solidt fællesskab og masser af omsorg, men man må tit gå sulten i seng, fordi det som ekstreme veganere er besværligt at finde mad, der ikke generer planter eller dyr.
“Guds Gartnere” holder resten af verden på afstand, mens de forsøger at redde jorden fra alt det, der er ved at løbe løbsk, her især medicinalindustrien og genteknologien, men de kan ikke forhindre, at den vandløse syndflod - pesten - tilsidst fejer hen over jorden.
Ren overlever inde i den natklub, hun, som voksen, nu er danserinde på, og et stykke derfra er Toby også stadig levende. Mellem dem er der forhindringer som sære dyr i neonfarver og kriminelle, der både har overlevet det barske reality-spil, der netop handler om overlevelse, og pesten. Alt kan ske, og det gør det også.
‘Syndflodens år’ er en storslået læseoplevelse, der spiller på hele klaveret. Margaret Atwood er en troværdig og meget begavet fortæller, og man tror på både præmissen, neonfarvede dyr, en korrupt medicinalindustri, kunstig organisk hud, jordens undergang og alle de indre og ydre konflikter, der raser mellem personerne.
Romanen har tråde, der griber tilbage til Atwoods ‘Oryx og Crake’, og tråde, der griber ud af fiktionen og tager fat i den hverdag, vi kender, og rusker og vrider den. Det er sådan noget, science fiction-genren kan gøre, og her er det gjort aldeles vellykket. ‘Syndflodens år’ er en storslået apokalyptisk fortælling, som er både gribende og i høj grad tankevækkende aktuel i sin tematik.
- Log ind for at skrive kommentarer
Apokalyptisk, storslået og i høj grad tankevækkende fortælling om artens undergang. Det er sådan, det ender: Endelig lykkedes det menneskeheden at bruge jorden op, og jorden kvitterer med at udrydde næsten alt liv.
Men lang tid før undergangen boede Ren og Toby hos sekten “Guds Gartnere”, som var en gruppe fanatiske og religiøse madekstremister. Ren var et barn dengang, og det var hendes mors drifter, der hev dem med ind i sekten. Toby flygtede som ung kvinde ind i sektens tryghed, efter hendes usympatiske arbejdsgiver havde misbrugt hende og nu ville slå hende ihjel. I “Guds Gartnere” er der et solidt fællesskab og masser af omsorg, men man må tit gå sulten i seng, fordi det som ekstreme veganere er besværligt at finde mad, der ikke generer planter eller dyr.
“Guds Gartnere” holder resten af verden på afstand, mens de forsøger at redde jorden fra alt det, der er ved at løbe løbsk, her især medicinalindustrien og genteknologien, men de kan ikke forhindre, at den vandløse syndflod - pesten - tilsidst fejer hen over jorden.
Ren overlever inde i den natklub, hun, som voksen, nu er danserinde på, og et stykke derfra er Toby også stadig levende. Mellem dem er der forhindringer som sære dyr i neonfarver og kriminelle, der både har overlevet det barske reality-spil, der netop handler om overlevelse, og pesten. Alt kan ske, og det gør det også.
‘Syndflodens år’ er en storslået læseoplevelse, der spiller på hele klaveret. Margaret Atwood er en troværdig og meget begavet fortæller, og man tror på både præmissen, neonfarvede dyr, en korrupt medicinalindustri, kunstig organisk hud, jordens undergang og alle de indre og ydre konflikter, der raser mellem personerne.
Romanen har tråde, der griber tilbage til Atwoods ‘Oryx og Crake’, og tråde, der griber ud af fiktionen og tager fat i den hverdag, vi kender, og rusker og vrider den. Det er sådan noget, science fiction-genren kan gøre, og her er det gjort aldeles vellykket. ‘Syndflodens år’ er en storslået apokalyptisk fortælling, som er både gribende og i høj grad tankevækkende aktuel i sin tematik.
Kommentarer