Anmeldelse
Oryx og Crake af Margaret Atwood
- Log ind for at skrive kommentarer
Genforskning og kloning er nogle af temaerne i Margaret Atwoods nye roman. Hvordan ville verden se ud, hvis mulighederne for at skabe nye racer stod åbne for industrien?
Snemand er måske det sidste menneske på jorden. Han har overlevet en katastrofe, der tilsyneladende har slået de fleste af jordens mennesker ihjel. Nu lever han af resterne fra civilisationen.
Han er dog ikke helt alene. Der er også oryx'erne og crake'rne, for ikke at tale om dyrene: grisonger, slotter, stinkbjørne og andre klonede racer, som laboratorierne har fremstillet for egen vindings skyld - eller for sjov - inden samfundet brød sammen.
Før Snemand blev det sidste menneske på jorden (måske), hed han Jimmy. Hans forældre var forskere i HelseViis-enklaven, så Jimmy voksede op som et priviligeret barn. Dér var undervisning, mad og sikkerhed, i modsætning til i plebsområderne, hvor de fattige, dvs. størstedelen af befolkningen, boede.
Trods de priviligerede forhold var Jimmy ikke lykkelig. Hans forældre gik fra hinanden, og han voksede op uden at føle sig elsket af hverken sin tilbageblevne fader eller den forsvundne moder. Da han efter flere år bliver kontaktet af sin gamle barndomsven Crake, lader han sig derfor hurtigt overtale til at følge med ind i UngIgen-enklaven, hvor Crake arbejder på et hemmeligt projekt.
Historien om Snemand fortælles med flashbacks til Jimmy-årene, så man indtil sidste side holdes i spænding om, hvad der er sket. Og ikke mindst, hvorfor det er sket?
Jeg har tidligere læst bl.a. "Tjenerindens fortælling" og "Alias Grace" af Margaret Atwood. Fælles for dem er, at de er velskrevne og letlæste, trods deres meget forskellige indhold. Atwood er god til at skildre sine personer realistisk og sympatisk - selv når de ikke er helt så sympatiske. Man tror på historien, også når det som i "Oryx og Crake" foregår i fremtiden.
"Oryx og Crake" er en interessant bog. Atwood sætter fokus på den forskning, der foregår inden for gen- og kloningsteknologien, og spørger: hvad nu hvis kloning blev givet fri til industrien? Ville verdens tilstand blive forbedret eller forværret? Og hvad er det i det hele taget for en verden, vi er ved at bevæge os ind i?
En absolut læseværdig og velskrevet roman der giver stof til eftertanke.
- Log ind for at skrive kommentarer
Genforskning og kloning er nogle af temaerne i Margaret Atwoods nye roman. Hvordan ville verden se ud, hvis mulighederne for at skabe nye racer stod åbne for industrien?
Snemand er måske det sidste menneske på jorden. Han har overlevet en katastrofe, der tilsyneladende har slået de fleste af jordens mennesker ihjel. Nu lever han af resterne fra civilisationen.
Han er dog ikke helt alene. Der er også oryx'erne og crake'rne, for ikke at tale om dyrene: grisonger, slotter, stinkbjørne og andre klonede racer, som laboratorierne har fremstillet for egen vindings skyld - eller for sjov - inden samfundet brød sammen.
Før Snemand blev det sidste menneske på jorden (måske), hed han Jimmy. Hans forældre var forskere i HelseViis-enklaven, så Jimmy voksede op som et priviligeret barn. Dér var undervisning, mad og sikkerhed, i modsætning til i plebsområderne, hvor de fattige, dvs. størstedelen af befolkningen, boede.
Trods de priviligerede forhold var Jimmy ikke lykkelig. Hans forældre gik fra hinanden, og han voksede op uden at føle sig elsket af hverken sin tilbageblevne fader eller den forsvundne moder. Da han efter flere år bliver kontaktet af sin gamle barndomsven Crake, lader han sig derfor hurtigt overtale til at følge med ind i UngIgen-enklaven, hvor Crake arbejder på et hemmeligt projekt.
Historien om Snemand fortælles med flashbacks til Jimmy-årene, så man indtil sidste side holdes i spænding om, hvad der er sket. Og ikke mindst, hvorfor det er sket?
Jeg har tidligere læst bl.a. "Tjenerindens fortælling" og "Alias Grace" af Margaret Atwood. Fælles for dem er, at de er velskrevne og letlæste, trods deres meget forskellige indhold. Atwood er god til at skildre sine personer realistisk og sympatisk - selv når de ikke er helt så sympatiske. Man tror på historien, også når det som i "Oryx og Crake" foregår i fremtiden.
"Oryx og Crake" er en interessant bog. Atwood sætter fokus på den forskning, der foregår inden for gen- og kloningsteknologien, og spørger: hvad nu hvis kloning blev givet fri til industrien? Ville verdens tilstand blive forbedret eller forværret? Og hvad er det i det hele taget for en verden, vi er ved at bevæge os ind i?
En absolut læseværdig og velskrevet roman der giver stof til eftertanke.
Kommentarer