Sommerglæder af Herman Bang

En humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet. Fra den dag de badelystne bymennesker ankommer til byen ...

Ja, ok, jeg indrømmer det. Lige da jeg først læste denne lille roman af Herman Bang, blev jeg ret forarget og fortørnet på Sæbys, sæbynitternes og ikke mindst fru Brasens/Clasens vegne. Fordi jeg synes, Herman Bang gør sig morsom på den lille bys og ikke mindst en enkelt persons vegne. Ellers synes jeg, at Herman Bang i sit forfatterskab behandler de stille eksistenser på så fin en måde, men ikke her. Han udstiller provinsen og hænger hotellets værtinde ud.

Men når jeg tænker nærmere over det, så skåner han heller ikke det tilrejsende, forfinede borgerskab. Al deres forlorenhed, forstilthed og ikke mindst snobberi udstilles i lige så høj grad.

”Sommerglæder” foregår inden for det døgn, hvor de længe ventede sommergæster ankommer til den lille kystby i Vendsyssel.
Hele romanen er centreret omkring Brasens hotel i den lille by. Og de centrale skikkelser for handlingen er værtsparret hr. og især fru Brasen.

Da historien begynder, er der endnu ikke dukket nogen sommergæster op. Fru Brasen går alle rum igennem og forsøger at sikre sig, at alt er parat. Hr. Brasen vogter den tomme pengekasse, og parret skylder penge overalt i byen. Det er tilsyneladende almindelig kendt, at Brasens skylder, og nogen godter sig mere end andre over det.

Men pludselig kommer der ”Køretøjer fra Sønder”, og alt bliver kaos. Hr. og fru Brasen løber forvirrede rundt og råber og skriger af hinanden og deres ansatte. Men endelig får sommergæsterne deres værelser, og fru Brasen går nervøst og febrilsk i gang med aftensmaden.

Det lykkes at stable en middag på benene. Senere på aftenen underholder en kendt sanger, der er blandt gæsterne, og der bliver danset. Da fru Brasen træt falder om i sin seng, hører hun allerede hanen gale i gården.

Romanen er skrevet let og humoristisk, og Herman Bang skildrer tydeligt tidens klasseskel. Både de tilrejsende velhavende sommergæster over for Brasens ”tomme kasse”. Og også klasseskellene i den lille by skildres rigtigt godt; konsulen, lægen, apotekeren, og over for dem bønder, fiskere og tjenestefolk.

Som en overskrift for romanen står der på første side; ”La vie est bien triste – enfin rions”  - ”Livet er trist nok – derfor lad os le”. Og det gør man så, mens man læser, selvom jeg måske nok synes, man ler lidt for meget af og ikke med.

'Sommerglæder' af Herman Bang. Gyldendal, 1996. 112 sider - (Første udgave 1902)