Små diskrete drab & Sprækken af Jussi Adler-Olsen

Mens vi venter på den ottende roman om folkene fra Afdeling Q, kan forfatterens mange læsere fordrive tiden med disse to glimrende kriminoveller.

Jussi Adler-Olsen er med sin serie om politifolkene Carl Mørck, Assad og Rose blevet danskernes yndlingsforfatter, og det forstår man så sandelig godt. Nogle læsere vil utvivlsomt blive skuffede over denne lille udgivelse, som absolut intet har med Carl Mørk og co at gøre, men faktisk kan man også her finde forfatterens fine sans for en god historie – og som altid tilsat en god portion humor.

Plottene minder meget om de historier med overraskende slutninger, man kan finde i utallige antologier under fællesbetegnelsen 'Alfred Hitchcock fortæller'. Selvfølgelig er de to historier, som er vidt forskellige og med forskellige personer, underlagt novellens stramme form og komposition, men alligevel får man leveret nogle glimrende historier.

I 'Små diskrete drab' er hovedpersonen Lars Hvilling Hansen blevet skilt fra sin kone gennem mange år. Hendes begrundelse er simpelthen, at han er for kedelig, og at hun ikke gider ham mere. Med udsigten til et liv i ensomhed og med sparsomme kår, beslutter Lars at få gjort noget ved sit udseende.

Han opsøger en skønhedsklinik, og i den fine klinik støder han på en række frustrerede rige koner, som helst så deres utro eller afskyelige mand ryddet af vejen, og det vil de betale mange penge for. Lars beslutter sig for at blive lejemorder, og så er spillet i gang.

I 'Sprækken' findes et ældre ægtepar brutalt myrdet i en lille tysk by. Politiet står fuldstændig på bar bund, og selvom svigersønnen en ovegang er under mistanke, må sagen droppes. Bagved ligger en grusom historie med rødder tilbage til 2. verdenskrig og en deserteret tysk soldat.

Begge noveller har tidligere været udgivet, men det bliver de bestemt ikke dårligere af. Skønt indholdet er begrænset af novelleformen, kan man alligevel sagtens fornemme den drevne og velskrivende forfatter.

Den længste af novellerne ('Små diskrete drab') på næsten 100 sider er nok den mest vellykkede, især fordi forfatterens beske humor tydeligt skinner igennem. 'Sprækken' er noget kortere, men også særdeles overbevisende med sit grusomme og knugende plot.

Afdeling Q er det ikke, bind 8 ventes til sommer, men fin og god læseunderholdning er der stadig tale om.