Anmeldelse
Serafia af Anne Marie Løn
- Log ind for at skrive kommentarer
Bajere, bandeord og beverdinger er nogle af elementerne i Serafia. Men også præcise skildringer af miljø og af mennesker med lavstatus i dagens Danmark.
Vi befinder os i lav socialklasse i Anne Marie Løns roman "Serafia". Der bliver røget mange smøger og drukket tilsvarende bajere. Tonen er hård, men også til tider kærlig.
Verna og Palle, aldrende mor og midaldrende søn, lever i et dybt afhængighedsforhold af hinanden. Verna går ikke uden for sin lejlighed, men lever af og for de besøg, som Palle aflægger. Palle ser det at skulle passe sin 'mutter' som sin chance her i livet, "fra nul status som bænkemand til uofficiel, privat hjemmeplejer". De hakker på hinanden, bliver uvenner, forsones igen og minder mest af alt om et gammelt ægtepar.
Palles tre andre søskende synes, det er for meget. De synes, han skal lade samfundet tage over. Foreslår hjemmehjælp og senere plejehjem, så Palle kan få noget frihed. Men for Palle er det at have et ansvar lig med frihed. Han kan slet ikke håndtere ubegrænset frihed.
Det rigtig fine i Løns roman er, efter min mening, beskrivelsen af familiens sammenhold, deres socialstatus til trods. Vendingen 'blod er tykkere end vand' giver god mening her. Palles søster Birna har som den eneste brudt den sociale arv og fået sig en juridisk uddannelse. Alligevel stiller hun op, da hendes søskende mangler hendes hjælp til få solgt nogle værdipapirer efter et mislykket pengeskabskup. En for alle og alle for én - hele firkløveret havner i fængsel. Der lyder måske utroværdigt her, men i romanens univers fungerer det.
Anne Marie Løn forstår, om nogen, at beskrive menneskeligt forfald. Dét så vi i "Prinsesserne", og det går igen i "Serafia". Der klippes på et tidspunkt fra en scene, hvor Palle som barn forelsket betragter sin mor, mens hun vasker sig, til nutiden, hvor Palle ordner sin gamle mors tånegle og tørt konstaterer, at hun vil kunne dyrke karse under dem. Kontrasten er skærende.
Da den gamle mor ikke længere har nogen værdighed tilbage, tager Palle affære. Læs selv hvordan!
Lindhardt og Ringhof, 2005. 311 sider. Kr 299,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Bajere, bandeord og beverdinger er nogle af elementerne i Serafia. Men også præcise skildringer af miljø og af mennesker med lavstatus i dagens Danmark.
Vi befinder os i lav socialklasse i Anne Marie Løns roman "Serafia". Der bliver røget mange smøger og drukket tilsvarende bajere. Tonen er hård, men også til tider kærlig.
Verna og Palle, aldrende mor og midaldrende søn, lever i et dybt afhængighedsforhold af hinanden. Verna går ikke uden for sin lejlighed, men lever af og for de besøg, som Palle aflægger. Palle ser det at skulle passe sin 'mutter' som sin chance her i livet, "fra nul status som bænkemand til uofficiel, privat hjemmeplejer". De hakker på hinanden, bliver uvenner, forsones igen og minder mest af alt om et gammelt ægtepar.
Palles tre andre søskende synes, det er for meget. De synes, han skal lade samfundet tage over. Foreslår hjemmehjælp og senere plejehjem, så Palle kan få noget frihed. Men for Palle er det at have et ansvar lig med frihed. Han kan slet ikke håndtere ubegrænset frihed.
Det rigtig fine i Løns roman er, efter min mening, beskrivelsen af familiens sammenhold, deres socialstatus til trods. Vendingen 'blod er tykkere end vand' giver god mening her. Palles søster Birna har som den eneste brudt den sociale arv og fået sig en juridisk uddannelse. Alligevel stiller hun op, da hendes søskende mangler hendes hjælp til få solgt nogle værdipapirer efter et mislykket pengeskabskup. En for alle og alle for én - hele firkløveret havner i fængsel. Der lyder måske utroværdigt her, men i romanens univers fungerer det.
Anne Marie Løn forstår, om nogen, at beskrive menneskeligt forfald. Dét så vi i "Prinsesserne", og det går igen i "Serafia". Der klippes på et tidspunkt fra en scene, hvor Palle som barn forelsket betragter sin mor, mens hun vasker sig, til nutiden, hvor Palle ordner sin gamle mors tånegle og tørt konstaterer, at hun vil kunne dyrke karse under dem. Kontrasten er skærende.
Da den gamle mor ikke længere har nogen værdighed tilbage, tager Palle affære. Læs selv hvordan!
Lindhardt og Ringhof, 2005. 311 sider. Kr 299,-
Kommentarer