Hvordan går det med arbejdet med din nye roman, Serafia?
Korrekturen er afleveret, nu skal der tages stilling til omslag, bagside- og flaptekster, uddrag til forlagskatalog, valg af et kapitel til læsesmagsprøve, som lægges ud i boghandlen når bogen er udkommet.
Det er en stor tilfredsstillelse på mit nye forlag, Lindhardt og Ringhof, at blive indraget i alle led i forbindelse med produktion og lancering. Det har jeg ikke oplevet før. Det gør ikke noget, da jeg var yngre tror jeg slet ikke jeg ville have været så optaget af den siden af sagen, som jeg er nu, da tænkte jeg: Nu har jeg skrevet bogen og orker ikke mere, så - Dem om det.
I dag har jeg overskud til at gå ind og give mit besyv med. Den nye roman, "Serafia", har ikke tappet mig for kræfter på samme måde som de fleste andre skriveprocesser, der har været en fin balance, den har givet mig lige så meget, som den har taget, og jeg havde ondt ved at slippe mine personer, det føltes som tab og tæt ved sorg da punktummet blev sat på sidste side. "Serafia" udkommer 15. september 2005.
Hvor fik du inspirationen fra?
Ordet inspiration har jeg det ikke så godt med, så lad os kalde det impuls. Den fik jeg fra det virkelige liv, noget jeg læste om i aviserne.
Laver du research i forbindelse med et nyt romanprojekt?
Næsten ikke.
Kan du løfte lidt af sløret omkring handlingen?
Den foregår på nutidsplan i København, nærmere betegnet alt overvejende i Valby og på indre Nørrebro. En historie om en kvinde og hendes fire børn med særlig vægt på forholdet mellem hende og den næstældste søn, gennem hvis øjne det hele oplevet med tilbageblik til barndom i Thorsgade i 50erne og 60erne uden far/fædre og med en mor, der for det meste var på arbejde. Hendes børn er i dag i et dilemma som ligner mange andres, da mor ikke vil på plejehjem og ikke vil have hjælp, der kan forbedre hendes livskvalitet og forlænge hendes liv. Familiegruppen hører til i lav socialklasse, tonen er grov, sammenholdet godt, etikken og de grundliggende moralbegreber på det menneskelige/personlige plan forbilledlige.
Giver anmeldelser (af dine egne bøger) dig noget?
Ja, hvis de er kritiske på et kvalificeret plan. Det er klart man umiddelbart er glad for gode anmeldelser, skulderklap, ros og sådan, men ofte er det tomme kalorier, det man i længden lever højt på og som kan medvirke til at bringe en videre er den kompetente og relevante - måske knapt så flatterende - kritik. Den kan der være "rugbrød" i. Jeg har det med "Serafia", som jeg har haft det med langt de fleste af mine bøger, at det har givet mig så stor glæde, livsfylde og bekræftelse at frembringe den, at jeg føler mig "i mål" allerede når bogen er afleveret, antaget og i produktion. Ikke fordi jeg er det fjerneste skråsikker med hensyn til hvordan jeg tror, den vil blive modtaget, det kan jeg jo ikke vide, det er hver gang at stille sig til skue med risiko for at få et hak i tuden, men det kan ikke berøve mig glæden ved den gave, det har været at skrive den, fordi hver bog føles som et skridt i den rigtige retning.
Hvad skal du læse i sommer?
Har enten lige læst, er netop i gang med eller skal næstefter læse følgende: Morten Ramsland: "Hundehoved", Vibeke Grønfeldt: "Mindet", Charlotte Blay: "Indianer Skatten, Gys og guld 2", Sara Blædel: "Kald mig Prinsesse", Jeppe Åkjær: "Rugens Sange", Michael Falch: "Hjemveje", Albert Einstein og Sigmund Freud: "Hvorfor krig?", Anne Linnet: "Hvor kommer drømmene fra", Per Helge Sørensen: "Spin", Anne Fortier: "Hyrder på bjerget", Anne B. Ragde: "Berliner Poplene" (norsk), "Samsø, Årbog 2004", min farmors poesibog, 1897 foruden en blandet stak af "alt muligt" jeg ikke rigtig har taget stilling til endnu.
Artikel
Serafia er en seksvinget engel
Hvordan går det med arbejdet med din nye roman, Serafia?
Korrekturen er afleveret, nu skal der tages stilling til omslag, bagside- og flaptekster, uddrag til forlagskatalog, valg af et kapitel til læsesmagsprøve, som lægges ud i boghandlen når bogen er udkommet.
Det er en stor tilfredsstillelse på mit nye forlag, Lindhardt og Ringhof, at blive indraget i alle led i forbindelse med produktion og lancering. Det har jeg ikke oplevet før. Det gør ikke noget, da jeg var yngre tror jeg slet ikke jeg ville have været så optaget af den siden af sagen, som jeg er nu, da tænkte jeg: Nu har jeg skrevet bogen og orker ikke mere, så - Dem om det.
I dag har jeg overskud til at gå ind og give mit besyv med. Den nye roman, "Serafia", har ikke tappet mig for kræfter på samme måde som de fleste andre skriveprocesser, der har været en fin balance, den har givet mig lige så meget, som den har taget, og jeg havde ondt ved at slippe mine personer, det føltes som tab og tæt ved sorg da punktummet blev sat på sidste side. "Serafia" udkommer 15. september 2005.
Hvor fik du inspirationen fra?
Ordet inspiration har jeg det ikke så godt med, så lad os kalde det impuls. Den fik jeg fra det virkelige liv, noget jeg læste om i aviserne.
Laver du research i forbindelse med et nyt romanprojekt?
Næsten ikke.
Kan du løfte lidt af sløret omkring handlingen?
Den foregår på nutidsplan i København, nærmere betegnet alt overvejende i Valby og på indre Nørrebro. En historie om en kvinde og hendes fire børn med særlig vægt på forholdet mellem hende og den næstældste søn, gennem hvis øjne det hele oplevet med tilbageblik til barndom i Thorsgade i 50erne og 60erne uden far/fædre og med en mor, der for det meste var på arbejde. Hendes børn er i dag i et dilemma som ligner mange andres, da mor ikke vil på plejehjem og ikke vil have hjælp, der kan forbedre hendes livskvalitet og forlænge hendes liv. Familiegruppen hører til i lav socialklasse, tonen er grov, sammenholdet godt, etikken og de grundliggende moralbegreber på det menneskelige/personlige plan forbilledlige.
Giver anmeldelser (af dine egne bøger) dig noget?
Ja, hvis de er kritiske på et kvalificeret plan. Det er klart man umiddelbart er glad for gode anmeldelser, skulderklap, ros og sådan, men ofte er det tomme kalorier, det man i længden lever højt på og som kan medvirke til at bringe en videre er den kompetente og relevante - måske knapt så flatterende - kritik. Den kan der være "rugbrød" i. Jeg har det med "Serafia", som jeg har haft det med langt de fleste af mine bøger, at det har givet mig så stor glæde, livsfylde og bekræftelse at frembringe den, at jeg føler mig "i mål" allerede når bogen er afleveret, antaget og i produktion. Ikke fordi jeg er det fjerneste skråsikker med hensyn til hvordan jeg tror, den vil blive modtaget, det kan jeg jo ikke vide, det er hver gang at stille sig til skue med risiko for at få et hak i tuden, men det kan ikke berøve mig glæden ved den gave, det har været at skrive den, fordi hver bog føles som et skridt i den rigtige retning.
Hvad skal du læse i sommer?
Har enten lige læst, er netop i gang med eller skal næstefter læse følgende: Morten Ramsland: "Hundehoved", Vibeke Grønfeldt: "Mindet", Charlotte Blay: "Indianer Skatten, Gys og guld 2", Sara Blædel: "Kald mig Prinsesse", Jeppe Åkjær: "Rugens Sange", Michael Falch: "Hjemveje", Albert Einstein og Sigmund Freud: "Hvorfor krig?", Anne Linnet: "Hvor kommer drømmene fra", Per Helge Sørensen: "Spin", Anne Fortier: "Hyrder på bjerget", Anne B. Ragde: "Berliner Poplene" (norsk), "Samsø, Årbog 2004", min farmors poesibog, 1897 foruden en blandet stak af "alt muligt" jeg ikke rigtig har taget stilling til endnu.
Kommentarer