Sekstetten af Anne Marie Løn

Imponerende velskrevet, velfortalt historisk københavnerroman.

Noget af det, der imponerer mig allermest ved Anne Marie Løns romaner, er forfatterens fabelagtige evne til at afpasse hele sit sproglige univers til den tid og det miljø, romanen foregår i.

Sidst var det Valby og Indre Nørrebro i nutidens Danmark i romanen "Serafia" fra 2005.

"Sekstetten" foregår også i København, men i 1924, og man er som læser ikke i tvivl. Romanen kunne sådan set være skrevet i 1920´erne, så overbevisende er sproget, miljø- og persontegningen fra første side.

Udgangspunkt for hele historien er en virkelig hændelse, der fandt sted i 1924. Seks mænd ansat ved Det Kgl. Assistenshus blev først suspenderet og siden dømt for bedrageri. De seks regnskabskyndige, ledende kasserere og kasseassistenter havde igennem mange år snydt statskassen uden at blive opdaget. Men så blev der ansat en ny forvalter, der opdagede svindlen, og lavinen begyndte at rulle.

Romanen foregår i perioden imellem anholdelse og afsigelse af dom. Og man følger både de arresterede og deres familier, ligesom man også følger forvalteren og hans familie.

De familiemæssige konsekvenser af anholdelse og dom skildres mesterligt.

For de seks personer er jo alle pæne borgere, de fem af dem med koner og børn at forsørge. Hvordan reagerer familien, når far bliver hentet i hjemmet af ordensmagten, når man må besøge ham i arresten, mens en større forsamling københavnere står uden for og råber på hævn? Hvordan tackler hustruerne skammen og den sociale deroute?

"Sekstetten" er fyldt med historiske detaljer fra 1920´ernes København; påskekrise, Staunings snarlige overtagelse af regeringsmagten, dans på Adlon og kvindernes frigjorte garconnefrisurer. Også det er en af Anne Marie Løns store forcer, researchen er fuldkommen i orden. Detaljerne fungerer som troværdig baggrund for hele romanen, men det er de psykologiske portrætter af hovedpersonerne og deres familier, der er det centrale.

Til sidst vil jeg blot sige til alle kommende læsere af denne fantastiske roman: Giv ikke op efter de første 20 sider! Jeg selv begyndte vist fem gange på "Prinsesserne" af Løn, og nu er det en af mine ynglingsbøger. Det tager også tid at komme ind i denne roman, men den er al tiden værd!