Retrograd af Torben Munksgaard

Retrograd er en fabelagtig god bog, som spidder "parcelhus Danmark" med en pen så spids, at jeg sjældent har læst noget så sjovt.

Mand som bor med kone og barn i parcelhus i Odense, bil i carporten, for meget fjernsyn og en græsplæne som skal slås. Så kan det næsten ikke blive mere uhyggeligt. I hvert fald ikke i Torben Munksgårds debutroman "Retrograd" fra 2007, hvor hovedpersonen er sådan en type.

Og jeg kan jo lige så godt sige det som det er - jeg grinede flere gange højlydt under læsningen, og det plejer der ellers at skulle meget til for. Men "Retrograd" er simpelthen Hans Scherfig og Gustav Wied ført up-to-date.

I bogen møder vi Henrik som netop er fyldt 50 år, hvilket han har det svært med. Ganske som han generelt har det svært med hele sit liv. Han er ved at blive kvalt i gentagelserne i ligusteridyllen og det ensformige arbejde ude på universitetsbiblioteket. Og såvel kone som den halvvoksne søn har han svært ved at nå.

Men så er det at han beslutter sig til at blive yngre. Han vil åbne livet op igen med dets uanede muligheder. Han vil møde unge piger, han vil spise fastfood, han vil gå til fester, han vil drikke sig fuld … Som han skriver i et fraflytningsbrev til beboerforeningen på sin parcelhusvej "Mit liv er en hyldest til ungdommen" - et brev han for øvrigt slutter af med ordene: "Jeg foretrækker jeres had frem for en kop kaffe". Så er fronterne trukket op!

Men en sådan hyldest til ungdommen har selvfølgelig nogle konsekvenser. For Lone, som han er gift med, har svært ved at acceptere hans nye livsstil. Og et 8-16 job har han også svært ved at få til at passe ind.

Men Henrik er ligeglad, for han sætter sig for at undersøge spørgsmålet, om hans liv kan blive anderledes. Og uden at afsløre for meget, kan jeg jo godt sige, at det bliver det - også meget anderledes. Om det også bliver bedre, må man selv bedømme.

Lindhardt og Ringhof, 2007. 371 sider.