Anmeldelse
Sort hund af Torben Munksgaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Én hændelse kan brede sig som ringe i vandet, og spørgsmålet i Torben Munksgaards tragikomiske univers er om livet og lykken er styret af tilfældigheder eller skæbnen.
Da Bernard, en 39-årig kontanthjælpsmodtager, stjæler en hund, får hændelsen betydning for en række mennesker omkring ham. Hunden fører ham bogstavelig talt ad nye veje og river ham ud af ensomheden og rutinerne. For hundens ejer, den rige Albert Faber, får tyveriet den konsekvens, at konen forlader ham og også han kastes ud i nye uvante situationer.
'Sort hund' er en tragikomisk roman om den moderne mands mangel på identitet og søgen efter lykken. Bernard og Albert har det til fælles at de ikke er rigtig lykkelige. De styres ikke af en egen fri vilje, men af tilfældighedernes spil, og i Bernards tilfælde også af hundens gåture rundt i byen. Bernard har tillige en usynlig ven, der på ægte ”Anders Andsk” maner sidder og hvisker ham i øret, og Albert lader sig styre af sin pik som taler til ham.
I 'Sort hund' er der mange alvorlige emner på spil: Livets meningsløshed kontra lykke; tilfældigheder kontra skæbne; kærlighed kontra ensomhed osv. Det til tider absurde handlingsforløb og den sorte humor giver tydelige mindelser til Erlend Loes forfatterskab. I sine to tidligere romaner har Torben Munksgaard også kredset om mænd i midtvejskriser serveret på en humoristisk måde.
Handlingsforløbet virker langt hen ad vejen tilfældigt, og den røde tråd endsige budskabet er svært at få øje på. Som om Munksgaard har kastet terningerne op i luften for at se hvad der tilfældigt kom ud af det. På den måde matcher skrivestilen romanens stemning godt. Munksgaard har brygget en suppe som er svær at finde på det almindelige menukort, og der skal virkelig smages længe før man finder ud af om man kan lide den. Men min dom er: Den smager rigtig godt!
Heldigvis er der lys for enden af tunnelen da romanens pointe (måske) åbenbarer sig for læseren på de allersidste sider. Bernards nabo har ladet Bernard være uvidende deltager i et forsøg omkring nanoteknologi og det at kunne styre folks tanker. Nærmere bestemt et forsøg på at gøre mennesker lykkeligere. Om livet og lykken bare er ren tilfældighed eller om vi selv har en chance for at påvirke udfaldet, må du selv læse dig til.
- Log ind for at skrive kommentarer
Én hændelse kan brede sig som ringe i vandet, og spørgsmålet i Torben Munksgaards tragikomiske univers er om livet og lykken er styret af tilfældigheder eller skæbnen.
Da Bernard, en 39-årig kontanthjælpsmodtager, stjæler en hund, får hændelsen betydning for en række mennesker omkring ham. Hunden fører ham bogstavelig talt ad nye veje og river ham ud af ensomheden og rutinerne. For hundens ejer, den rige Albert Faber, får tyveriet den konsekvens, at konen forlader ham og også han kastes ud i nye uvante situationer.
'Sort hund' er en tragikomisk roman om den moderne mands mangel på identitet og søgen efter lykken. Bernard og Albert har det til fælles at de ikke er rigtig lykkelige. De styres ikke af en egen fri vilje, men af tilfældighedernes spil, og i Bernards tilfælde også af hundens gåture rundt i byen. Bernard har tillige en usynlig ven, der på ægte ”Anders Andsk” maner sidder og hvisker ham i øret, og Albert lader sig styre af sin pik som taler til ham.
I 'Sort hund' er der mange alvorlige emner på spil: Livets meningsløshed kontra lykke; tilfældigheder kontra skæbne; kærlighed kontra ensomhed osv. Det til tider absurde handlingsforløb og den sorte humor giver tydelige mindelser til Erlend Loes forfatterskab. I sine to tidligere romaner har Torben Munksgaard også kredset om mænd i midtvejskriser serveret på en humoristisk måde.
Handlingsforløbet virker langt hen ad vejen tilfældigt, og den røde tråd endsige budskabet er svært at få øje på. Som om Munksgaard har kastet terningerne op i luften for at se hvad der tilfældigt kom ud af det. På den måde matcher skrivestilen romanens stemning godt. Munksgaard har brygget en suppe som er svær at finde på det almindelige menukort, og der skal virkelig smages længe før man finder ud af om man kan lide den. Men min dom er: Den smager rigtig godt!
Heldigvis er der lys for enden af tunnelen da romanens pointe (måske) åbenbarer sig for læseren på de allersidste sider. Bernards nabo har ladet Bernard være uvidende deltager i et forsøg omkring nanoteknologi og det at kunne styre folks tanker. Nærmere bestemt et forsøg på at gøre mennesker lykkeligere. Om livet og lykken bare er ren tilfældighed eller om vi selv har en chance for at påvirke udfaldet, må du selv læse dig til.
Kommentarer