PHASE af Jens Smærup Sørensen

Tv-mediets fokus på reality programmer kritiseres i romanen PHASE, der begynder godt og rummer mange fine idéer, men hvor læseren taber pusten undervejs. 

 Tv-dramachefen Andy Thomassen og hans kone finder en aften to indbrudstyve i deres hjem.  Dette bliver starten på en stor social deroute for Andy.  Han mister sin kone; han degraderes på jobbet, der i stigende grad er blevet meningsløst for ham; og han tvinges til at forlade sit sikre, arkitektbyggede villakvarter til fordel for et utrygt betonbyggeri med skudhuller. Som andre Smærupske karakterer oplever Andy en katastrofesituation, der enten fører til hans evige fortabelse eller hans frigørelse.

Andy fortæller selv historien i en selvbiografisk roman. I arbejdet med romanen reflekterer han meget over, hvordan han sprogligt kan konstruere den verden, der udgør romanen. Den store sprogbevidsthed, Andy demonstrerer, er et gennemgående træk ved Smærup Sørensens eget forfatterskab. Jeg blev dog i længden lidt træt af Andys overvejelser om, hvorvidt han bør skrive i første eller tredje person, eller når han forholder sig til sin kone som en karakter i sin bog frem for som en kvinde af kød og blod, der har forladt ham. Så truer konstruktionen af Andys biografiske roman med at overskygge selve fortællingen.

”Vi har jo brug for det hele (…) og helst på én gang”, siger en af Andys kolleger og henviser til Tv-stationens reality programmer.  Smærup Sørensen kritiserer dels Tv-kanalernes ensporede fokusering på chok-effekter, hvor ”almindelige” mennesker udstilles – og det samfund, vi lever i, hvor mange af os har det så godt, at vi behøver chok-effekter, der kan ryste os lidt, inden vi igen slukker for vores TV.

Jeg blev umiddelbart fanget af romanen, og jeg var generelt godt underholdt af de absurde beskrivelser af TV Tretten. Til sidst blev jeg dog mættet af alle de dramatiske ting, der sker for Andy, og som han samtidig tager forbløffende roligt. Som da hans bil sættes i brand, og han glæder sig over de fordele, det giver ham.

Jeg ville gerne have hørt mere om Andys forældre og deres indbyrdes forhold. Det antydes, at der gemmer sig en god historie her – og det er måske også Smærup Sørensens pointe: at her er der en historie og ikke bare reality? Læs bogen og døm selv.