Paganinikontrakten af Lars Kepler

Det svenske succes-ægtepar leverer fortsat imponerende krimi-underholdning i dette deres andet udspil. Action og spænding går hånd i hånd med samfundskritik og moral.

Bogens titel referer til den berømte violinist Paganini, som solgte sin sjæl til djævelen for at få sine musikalske evner, og dette fører frem til bogen tema: ”Din største drøm kan blive dit værste mareridt, og visse kontrakter kan ikke brydes, ikke engang med din egen død”.

Politimanden Joona Linna og Saga Bauer fra Efterretningstjenesten bliver indblandet i to mystiske dødsfald.
Liget af en ung kvinde bliver fundet på en sejlbåd, der driver rundt i Stockholms skærgård. Hendes lunger er fulde af brakvand, men der er ingen spor af den slags vand hverken på kvinden krop eller hendes tøj. Senere samme dag findes en mand hængt i en lejlighed i det centrale Stockholm. Umiddelbart ligner det selvmord, men der er ingen møbler eller en stige i rummet, så hvordan manden har båret sig, er en gåde.
Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men Joonas stædige efterforskning fører frem til et fotografi, som godt nok binder de to personer sammen, men så heller ikke mere. Kun Joonas særegne egenskaber og intuition giver ham yderligere spor og fører videre til en kynisk lejemorder, den svenske våbenindustri og økonomisk kriminalitet.

Lars Kepler er pseudonym for ægteparret Ahndoril, og deres første roman med Joona Linna blev udråbt til at være det helt store.
De forventninger blev nu ikke helt indfriet, omend ”Hypnotisøren” dog langt hen ad vejen og på trods af visse løse ender forekom aldeles udmærket.

Nærværende bog er klart bedre – velskrevet, dramatisk og spændende. Selve handlingen er strammet gevaldigt op, slutningen virker logisk og ikke forceret, og der er egentlig kommet mere kød på personbeskrivelserne.
Blandingen af samfundskritik, moralske spørgsmål og spændende krimi fungerer perfekt, og resultatet bliver en af den slags spændingsbøger, som det er svært at lægge fra sig.
Skal man være lidt kritisk, så er skurken og hans lejemorder lige ond nok, og visse steder fungerer teksten mere som filmmanuskript end som roman, f.eks. ved skildringen af en lang biljagt – og biljagter er altså kun spændende på film!

Men det er småting, og hovedindtrykket forbliver meget stærkt. Kepler er helt klart på vej ind i superligaen.