Kaninjægeren

Kong Kepler har genindtaget Skandinaviens krimitrone med sin hidtil bedste Joona Linna krimi.  Spændende, overbevisende og uhyggelig pageturner af første karat.

Krimi-parret Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, som står bag pseudonymet Lars Kepler, har endnu engang overgået sig selv i den sjette Joona Linna krimi. I ’Kaninjægeren’ bliver Joona Linna og Saga Bauer kastet ud i opklaringen af en mordsag, som for den svenske efterretningstjeneste Säpo i første omgang fremstår som en terrortrussel rettet mod toppolitikere. Joona Linna er fængslet, men Saga Bauer trækker i trådende og får ham løsladt på udgang. Hun ved at Joona er den eneste, som kan opklare sagen, og hun har ret. Inden længe er Joona på sporet af en spree killer – en samvittighedsløs morder der slår til med få dages mellemrum med et bloddryppende hævnmotiv med rod i fortiden.

Krimier er efter min mening ikke hvad de har været, men når det kommer til Lars Kepler, så ved jeg, de leverer varen. ’Kaninjægeren’ er ingen skuffelse, faktisk vil jeg driste mig til at sige, at det er den bedste Joona Linna krimi til dato. I én langt og svedig læsemaraton sad jeg klistret til siderne fuldstændigt opslugt af denne fængslende og hæsblæsende krimi. Jeg ville ikke gå glip af et noget som helst, ikke så meget som et enkelt my undslap min opmærksomhed.

Jagten på morderen fører Joona Linna og topseje Saga Bauer ud på uventede stier, og de viser nye sider af sig selv, som styrker deres personlighed og karakterudvikling, så de fremstår som spillevende og meget menneskelige figurer. Jeg må også beundre forfatterparrets evne til i fællesskab at skrue et plot sammen, som ikke bare holder, men stålsikkert fører læseren gennem overraskende twists and turns, der må skræmme røven ud af bukserne på selv den mest hærdede krimilæser.

Hvis du nogensinde har mødt forfatterparret bag Lars Kepler, ved du også at de er de sødeste mennesker, man overhovedet kan forestille sig. Det er mig ganske enkelt en gåde, hvordan de kan nedfælde så ubegribeligt skræmmende plots, der bogstaveligt talt får det til at løbe koldt ned ad ryggen, men jeg klager ikke. Forhåbentlig er der flere Joona Linna krimier i vente.